Anisometropi er forskellig brydningsfejl i højre og venstre øje. Den nedre grænse er ofte en sideforskel på mindst én dioptri (D). Hos børn kan anisometropi i større grader medføre skelen og svækket syn (amblyopi) på det ene øje, hvis det ikke behandles.

Faktaboks

Etymologi

Ordet anisometropi kommeraf græsk aniso-, metron 'mål' og ops 'øje'

Anisometropi kan korrigeres med briller, kontaktlinser eller refraktionskirurgi. Brilleglas med mere end omkring tre dioptrier i forskel mellem højre og venstre glas kan hos mange give reduceret synskvalitet, ofte en følelse af dårligere skarphed.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig