Arteria centralis retinae er en endearterie. Den afgår fra arteria ophthalmica og træder fra siden ind i det indre af synsnerven, omtrent 10-15 millimeter fra bulbus. Der, hvor synsnerven går ud af øjeæblet og kan ses som en bleg skive (discus nervi optici) på øjenbunden, kommer arterien ind og danner en ringformet kreds (circulus vasculosus), før den deler sig i to: i en øvre og en nedre hovedgren. De deler sig videre i nasale og temporale afsnit.

Faktaboks

Etymologi

Af latin retina 'nethinden'.

Også kendt som

a. centralis retinae, centralarterien for øjet

Arterien forsyner den indre og midterste del af retina og breder sig i opticus-nervelaget i nethinden. Undersøgelse af arteriens beskaffenhed i retina (oftalmoskopi) er en vigtig undersøgelse ved blandt andet mistanke om højt øjentryk.

En blodprop i arteria centralis retinae kan medføre temporært eller varigt synsudfald/synstab. Amaurosis fugax er betegnelsen for det forbigående tilfælde af sløret syn eller blindhed af kortere varighed. Opfattes som regel som passage af en mindre blodprop som evt. kan forudgå en større. Hyppigste kilde til blodproppen er atherosklerose i arteria carotis, se carotisstenose.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig