Behandlingstestamente er et juridisk begreb for en myndig persons offentligt registrerede ønske om lægelig behandling i en situation, hvor personen har mistet evnen til at samtykke. Alle borgere over 18 år, som ikke er umyndiggjorte, kan selv oprette og ændre deres behandlingstestamente på borger.dk.

Faktaboks

Også kendt som

livstestamente

Erstatning af livstestamentet

Behandlingstestamentet har afløst det tidligere livstestamente, men tidligere registrerede livstestamenter er overført. I et livstestamente var det muligt at tilkendegive, hvis man som patient ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis man skulle komme i en situation, hvor man er "uafvendeligt døende". Det er fortsat muligt i behandlingstestamentet. Det er nu også muligt at tilkendegive, hvis man ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis man fx pga. svær invaliditet varigt er ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.

Udviklingen

Der er flere ny elementer i behandlingstestamentet. For det første er det nu gjort bindende for sundhedspersoner, som ikke længere kan tilsidesætte det, fx af hensyn til pårørende. Det er også nu muligt at fravælge behandling ved tvang. Det kan blive aktuelt fx ved demens.

Livstestamenteordningen blev indført i 1992 og justeret med vedtagelsen af Lov om Patienters Retsstilling i 1998 og siden Sundhedsloven af 2005 og 2007. Behandlingstestamentet blev indført i 2019.

I 2023 tilføjedes mulighed for at beslutningsdygtige borgere over 60 år på forhånd kan fravælge at sundhedspersoner forsøger genoplivning ved hjertestop. Dette trådte i kraft i 2025. Der har været påfaldende sparsom debat om fastlæggelsen af en aldersgrænsen og ikke været givet nogen særlig begrundelse for den som blev valgt.

IT-mæssige udfordringer

Livstestamenteregistret blev i 1992 lagt på Rigshospitalet og opslag krævede kontakt dertil. Behandlingstestamentet ligger i borgerens sundhedsdata på Sundhed.dk, hvor alle sundhedspersoner kan slå det op.

Iværksættelsen af muligheden for fravalg af genoplivning ved hjertestop blev forsinket af IT-mæssige udfordringer med at lave et sikkert system som altid er tilgængeligt for sundhedspersoner på udrykning.

Behandlingstestamente og aktiv dødshjælp

Livstestamenteordningen medførte debat i forbindelse med spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Det er derfor blevet understreget, at et livstestamente ikke er et ønske om at fremskynde døden aktivt, men derimod "et ønske om ikke at blive holdt i live i en situation, hvor man er ude af stand til at ytre sig, og hvor alt håb om en bedring er opgivet".

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig