Bidsår er sår, der er forårsaget af bid fra mennesker eller dyr, fx slanger og insekter. Dyrebid kan medføre infektion. Infektion som følge af bidskade fra mennesker og dyr forårsages af bakterier i mundfloraen hos den, der har bidt, eller fra hudfloraen hos den, der er blevet bidt, hvilket behandles med oprensning og antibiotika. I sjældne tilfælde kan der forekomme stivkrampe (tetanus), hvis huden er skadet.

Faktaboks

Også kendt som

vulnus morsum

Menneskebid

Bidskader fra mennesker kan føre til infektioner med bakterier som stafylokokker, streptokokker, Eikenella corrodens og anaerobe bakterier. Et virus, der kan smitte ved menneskebid, er hepatitis B. Hvis en bidskade fra et menneske er så omfattende, at huden er beskadiget, kan der overføres sygdom.

Dyrebid

Hunde og katte står for de fleste tilfælde af dyrebid, men de kan også forårsages af heste, aber eller mindre kæledyr.

I Danmark er bidskader fra hunde mest almindelige, dernæst fra katte. Bidskader fra vilde dyr, husdyr og andre kæledyr, som gnavere, udgør en mindre andel. Op til 20 procent af bidsår fra hund bliver inficeret af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, mens op til 85 procent af bidskader fra kat medfører en infektion. På verdensplan er bidsår fra dyr en vigtig årsag til hospitalsindlæggelser, sygdom og død. Ifølge WHO fører hundebid til titusindvis af sårskader hvert år, særligt børn er udsatte.

Dyrebid kan føre til infektioner, og bidskader kan derfor kræve behandling med antibiotika. Dyrebid kan desuden forårsage blandingsinfektioner, hvilket betyder, at der er flere typer mikroorganismer, der forårsager infektionen. Streptokokker og stafylokokker er bakterier, der ofte kan forårsage infektioner som følge af dyrebid. Udover infektioner, kan dyrebid føre til skader, der kræver kirurgisk behandling.

Hundegalskab (rabies)

En frygtet og dødelig infektion er hundegalskab, som kan opstå efter bid eller tæt kontakt med et smittet dyr. I Danmark er sygdommen udryddet (fraset visse flagermus) men er fortsat udbredt i store dele af verden inklusiv Grønland. Alle pelsklædte dyr kan være smittede, men de hyppigste tilfælde skyldes hunde. Turister kan være udsatte ved rejser til dele af verden, hvor de kommer i kontakt med omstrejfende hunde eller aber. Der findes en effektiv vaccine, som også kan anvendes efter at personen er blevet bidt.

Hugormebid

Ifølge WHO anslås det at fem millioner mennesker hvert år bliver bidt af slanger og for 100.000 med dødelig udgang. I Danmark findes kun én giftslange, og det er hugormen (Vipera berus). Den kan bide for at forsvare sig, hvis mennesker kommer for tæt på, og den føler sig truet.

Insektstik og bid fra edderkopper

Insektstik kan betragtes som bid. Insekter, som væggelus, lopper, lus, myg og klæg må bide eller stikke for at suge blod. I Danmark er det sjældent, at myg er bærere af infektionssygdomme. I udlandet kan myg overføre sygdomme som malaria, denguefeber, chikungunyafeber, zikafeber, japansk encefalitis og gul feber.

Bid fra edderkopper, der findes i Danmark, kan føre til smerte, svie og kløe, men er ufarlige. Kløen og irritationen fra insektstik og bid skyldes ofte, at immunforsvaret reagerer på proteiner i spyttet fra insektet, der sprøjtes ind ved biddet, og der frigives histamin lokalt omkring stik- eller bidstedet.

Blodsugende insekter og enkelte edderkoppedyr kan også være bærere af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der overføres til mennesker via bid. Et kendt eksempel er skovflåten Ixodes ricinus, der i Danmark kan overføre borreliose (Lymes sygdom) og skovflåtencefalitis, også kaldet Tick-borne encephalitis.

Stik fra bi, hveps og humlebi

Stik fra bi, hveps og humle kan være smertefulde, og der kan opstå allergiske reaktioner, i værste fald allergisk shock. Efter stik opstår der lokale reaktioner som rødme, svie, hævelse, smerte og kløe. Stik i munden eller halsen kan være farligt, fordi hævelse kan føre til trange luftveje og vejrtrækningsproblemer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig