Brydningsfejl er uoverensstemmelse mellem øjets lysbrydning og øjeæblets længde. Dette medfører, at billedet af det, man fokuserer på, ikke fremstår klart fokuseret på øjets nethinde. Mere specifikt vil en brydningsfejl i øjet betyde, at parallelle stråler fra et betragtet objekt, som er mindst 5–6 meter væk, ikke samles på nethinden, når øjet er i akkommodationshvile. Objektet ses da uskarpt.

Faktaboks

Også kendt som

ametropi, refraktionsanomali

Typer af brydningsfejl

Brydningsfejl
Af /Created in BioRender.com.

Brydningsfejl er en samlebetegnelse for:

Derudover findes der anisometropi, som er forskellig brydningstilstand i de to øjne, og presbyopi, som er langsynethed hos ældre på grund af svækket eller ophævet akkommodationsevne.

Mekanisme

Øjets brydningstilstand (refraktion) bestemmes af samspillet mellem øjets totale brydningskraft i de lysbrydende strukturer, hornhinden og linsen, og øjets aksellængde, altså afstanden fra hornhindens overflade til nethinden. De fleste brydningsfejl er ikke sygdomme, men normalvarianter, der skyldes manglende koordination mellem lysbrydning og aksellængde, hvor hver af disse komponenter er normale.

Hvis øjet er nærsynet, er øjet for langt i forhold til øjets lysbrydning, og parallelle stråler fra fjernere objekter fokuseres dermed foran nethinden. Meget udtalt nærsynethed skyldes altid, at øjet er betydeligt forlænget. Ved langsynethed er øjets aksellængde for kort i forhold til øjets lysbrydning, og stråler fra både nære og fjerne objekter fokuseres bag øjets nethinde. Astigmatisme (bygningsfejl) skyldes næsten altid, at hornhindens brydning er forskellig i det vandrette og lodrette brydningsplan.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig