certificering

Certificering fungerer som en garanti for kvalitet og sikkerhed, skaber tillid hos kunder og partnere og giver virksomheder en konkurrencefordel. I mange tilfælde er certificering også et lovkrav. Derudover kan processen afdække forbedringsmuligheder og understøtte virksomhedens udvikling.

For at sikre troværdighed udføres certificering ofte af uafhængige organer. De er ofte godkendt (kaldt akkrediteret) af nationale eller internationale akkrediteringsinstanser for at sikre deres neutralitet – se akkreditering. De har altså selv fået en certificering til at udføre en specifik opgave. Det svarer til, at en læge har fået en eksamen som mediciner, så vedkommende kan behandle patienter.

Mange certificeringer drejer sig om overholdelse af anerkendte standarder, fx ISO-standarder, nationale love eller industrikrav.

Mange positivt udførte certificeringer giver ofte producenten ret til at anvende et emblem som anerkendelse, hvilket ofte anvendes i reklame og påført produktet.

I Danmark er DANAK det nationale akkrediteringsorgan ansvarligt for at vurdere og akkreditere organisationer, der udfører overensstemmelsesvurderinger, såsom certificeringsorganer, inspektionsorganer og laboratorier. Denne akkreditering fungerer som en officiel anerkendelse af, at en organisation opfylder relevante internationale standarder og er kompetent til at udføre bestemte opgaver inden for overensstemmelsesvurdering.

Certificeringer kan også udstedes af brancheorganisationer for specifikke erhverv eller industrier. Til eksempel har foreningen af vinduesproducenter, Vindues Industrien, etableret et DVV-mærke, som certificeres af firmaet Byggeriets Kvalitetskontrol.

Enkelte firmaer kan tilsvarende etablere certificeringssystemer. Således har den internationale IT koncern Microsoft etableret et certificeringssystem meget lig et eksamenssystem. Herved kan personer over for arbejdsgivere reklamere med, at de har bevis på deres kvalifikationer i bestemte IT-systemer.

Mange certificeringer udføres for at sikre, at lovgivning overholdes. I de fleste tilfælde er kontrollen overtaget af et privat tilfælde, men i enkelte tilfælde certificerer offentlige myndigheder selv området.

Det er tilfældet med Fødevarestyrelsen, som kan kontrollere alle fødevarevirksomheder. Det sker hos den mindste iskiosk til det største supermarked, og det sker i hele led i en fødevares vej fra importør eller producent til forbruger.

En anden aktiv offentlig kontrollør er Trafikstyrelsen, som håndterer nogle certificeringer på trafikområdet som f.eks. fornyelse og forlængelse af flycertifikat.

Der findes mange former for arbejde med certificering. Nogle certificeringsselskaber har udelukkende laboratorier og værksteder, hvor produkter og varer undersøges. Ofte har et selskab specialiseret sig i en bestemt type produkter, så det råder over de bedste redskaber til kontrol af f.eks. byggevarer, fødevarer og elektriske artikler.

Mange selskaber er udfarende, hvor de anmeldt eller uanmeldt udfører inspektion og undersøger (undertiden kaldet audit). Selskaber har specialiseret sig i bestemte områder. Det er områder af særlig vigtighed for sikkerheden som f.eks. ved offentlige forlystelser, spillehaller, vejning, brandsikring, retsmedicin og mange flere. Mange firmaer har udstyr, så de kan kalibrere måleinstrumenter ved f.eks. vægte.

Mange selskaber har godkendelse til at certificere personer ligesom de kan have kurser med undervisning i at overholde standarder.

Der findes en relativ stor branche med både små specialiserede firmaer og større selskaber med et bredt udvalg af kompetencer. Blandt de største hører Force, som stammer fra Svejsecentralen stiftet i 1940, og de internationale selskaber Bureau Veritas og DNV.