Eddikesyrebakterier, stavformede, gramnegative bakterier, som findes udbredt på overfladen af planter og frugt. For at kunne vokse kræver de en række forskellige vækstfaktorer, og de gror bedst under svagt sure betingelser (pH 5-6). I rådnende frugter, hvor gær har omdannet sukker til alkohol, vil eddikesyrebakterier kunne oxidere alkohol til eddikesyre. Der findes to slægter, Acetobacter og Gluconobacter, som adskiller sig ved deres stofskifte. Gluconobacter kan ikke benytte acetat som energikilde i stofskiftet og giver en 100% omdannelse af alkohol til syre. Acetobacter har derimod en aktiv citronsyrecyklus og kan i nogen grad udnytte acetat i stofskiftet. Eddikesyrebakterier bruges industrielt ved fabrikation af eddike, men kan også benyttes til at danne syrer ved oxidation af andre alkoholer end ethanol. Se også fermentering.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.