Fibula, (lat. 'spænde'), fibel, smykkenål til fastgøring af klædedragten. Fibulaer optræder fra 200-t. f.Kr. til 1100-t. e.v.t., og i modsætning til de ældre bøjlenåle har fibulanålen fjederkraft. De ældste fibulaer stammer fra Sydeuropa. De første danske typer var enkle bøjleformer, men efter 100-t. e.v.t. ses fibulaer ofte rigt udsmykket. Nålene kan være af jern, bronze, sølv og guld; især efter 200-t. e.v.t. fremstilledes fibulaer tillige af forgyldt sølv og bronze, evt. med indlæg af glas og halvædelsten. Indtil 400-t. e.v.t. anvendte både kvinder og mænd fibulaer, hvorefter de blev typiske kvindesmykker. Udvikling i både form og dekoration gør fibulaer til et vigtigt redskab til tidsbestemmelse af fx gravfund og til indsigt i udviklingen i klædedragt. Fibler og dele af fibler fra alle perioder er almindelige som metaldetektorfund og hjælper til at opdage og bebyggelsers udbredelse og datering.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
J-dag
J-dag er dagen, hvor Tuborgs julebryg kommer i handlen. Dagen falder hvert år på den første fredag i november. J-dag blev lanceret i 1990 efter fransk forbillede.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.