Et fingerbøl er en lille konkav tut, som man sætter på fingeren for at beskytte fingerspidsen mod skader fra nålen, når man syr håndsyning. Fingerbøllet bruges til at trykke nålen gennem stoffet, og det gør derfor også, at man kan sy hurtigere, især i kraftige og faste materialer.

Fingerbøl kan være meget fint udformede i ædle metaller som sølv og guld og med farvede sten eller helt simple i metal eller plastik. Tidligere blev fingerbøl brugt som kærestegaver til unge kvinder og som dåbs- eller fødselsdagsgaver til pigebørn. Ofte indgraverede man ejerens forbogstaver på siden af fingerbøllet.

Det personlige fingerbøl

Et almindeligt, anvendeligt fingerbøl skal passe godt til fingeren. Det er med andre ord et personligt redskab. Derfor er billige fingerbøl af metal ofte at fortrække frem for dem af plastik. De fornemme versioner i ædelmetaller er også mest til pynt. Et metalfingerbøl, af tyndt materiale, kan derimod trykkes sammen om fingeren, så det passer præcist. Det kræver en del øvelse at blive glad for og få fordel af at sy med fingerbøl, men for dem, der udholder besværet, føles fingerbøllet herefter så godt som uundværligt.

Historie

På grund af fingerbøllets beskyttende og effektiviserende funktion regner man med, at det er lige så gammelt som det at sy. Vi kender til syning fra stenalderen, først i skind og siden i vævede tekstiler. Arkæologer har gjort fund, der viser, at mammutjægere i et område uden for Moskva brugte hjælpemidler til at sy perler på læder for 30.000 år siden. Man har også fundet sten med fordybninger, som viser, at de er blevet brugt for 10.000 år siden til at presse nåle gennem et materiale, altså lige som et fingerbøl. Disse sten betragtes som forløbere for fingerbøl.

Man kender til egentlige fingerbøl i bronze fra Middelhavsområdet, der er 2500 år gamle. I udgravningerne i Pompeji og Herculaneum i Italien har man fundet bronzefingerbøl, som må være ældre end år 79 f.v.t., hvor de to byer blev begravet i vulkansk aske. Romerne menes at have medvirket til, at bronzefingerbøl bliver udbredte i hele Romerriget.

Produktion af fingerbøl

I 1500-tallet begynder en større produktion af fingerbøl og nåle i Nürnberg i Tyskland. Her opstod et lav for producenter af fingerbøl, som udformede regler for produktionen og hemmeligholdt fremstillingsmetoderne. Der opstod desuden en større fingerbølproduktion i Holland.

Fingerbølproduktion blev endda så indbringende og eftertragtet, at man i 1700-tallet fra blandt andet svensk og østrigsk side forsøgte at aflure produktionsmetoderne ved hjælp af noget, der må betegnes som industrispionage.

Samleobjekter

Fingerbøl blev også samleobjekter i Europa. De fremstilledes i smukke og udsøgte materialer som sølv og guld, og en del af disse blev endda fremstillet af materialer som porcelæn, der gør dem uegnede til det oprindelige formål. Ved verdensudstillingerne i 1800-tallet blev særlige fingerbøl solgt som souvenir.

I dag (2025) ligger der formentlig mange ubrugte fingerbøl i gemmer og skuffer, som er arvestykker fra tidligere generationer.

Syring

En syring (sy-ring) er en særlig form for fingerbøl, der, som navnet antyder, kun består af en ring, der beskytter fingeren. Syringe bruges især til særlige sy- og broderiteknikker, fx sashiko, som er en japansk form for syning. Syringe bruges også til skindsyning, og syringe er desuden et traditionelt skrædderværktøj.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig