fodlidelser

Forfodsplatfod (pes transversoplanus) er en lidelse, hvor forfodens tværbue er affladet eller nedsunken. Herved belastes ikke blot første og femte mellemfodsknogles ledhoved, men også de mellemliggende ledhoveder, hvorved der udvikles fortykkelse af huden (kallositeter). Det kan behandles med forfodsindlæg, hvorved fodens naturlige forfodsbue forsøges genskabt.

Skævtå (hallux valgus) er en fejlstilling af storetåen, hvor den peger mod de øvrige tæer. Herved bliver ledhovedet på første mellemfodsknogle fremtrædende som en "knyst". Som følge af tryk fra tætsluttende fodtøj kan der udvikles en irritationstilstand i slimsækken beliggende over ledhovedet. Der kan af den årsag opstå et øget indhold af synovialvæske, hvilket forværrer trykgenerne. I udtalte tilfælde kan der udvikles betændelse. Lidelsen ses næsten udelukkende hos kvinder og ses kun sjældent, hvis man anvender fodtøj med knap eller strop mellem første og anden tå, som det tidligere bl.a. var sædvane i Kina og Japan. I udtalte tilfælde kan lidelsen behandles operativt. Der er angivet mange forskellige operationsmetoder, både indgreb på første mellemfodsknogle (osteotomi) og indgreb på sener og muskler (bløddelsplastik).

Hammertå (digitus malleus) er en lidelse, hvor tåen står bøjet i mellemleddet, mens klotå er benævnelsen for en tilsvarende lidelse, hvor bøjningen er sket i yderleddet. Lidelsen ses som regel i flere af de små tæer og følger ofte med forfodsplatfod eller hulfod. I udtalte og symptomgivende tilfælde kan hammertå behandles med operation.

Overliggende tå er som oftest en medfødt lidelse. Den ses hyppigst ved femte tå, hvor den lægger sig over fjerde tå. Lidelsen er yderst vanskelig at behandle med bandagering og kræver som oftest et operativt indgreb.

• medfødte sygdomme
• ortopædi