fragilt X-syndrom

Hyppigheden er cirka 1/4000 drenge, og 1/10.000 piger. Omkring 1/250 kvinder er bærere.

Sygdommen nedarves via X-kromosomet. Drenge rammes hårdere end piger. Arvegangen er kompliceret, fordi både mænd og kvinder kan være arvebærere med få eller ingen symptomer.

Der sker gennem generationerne en gradvis ekspansion af et vist stykke af X-kromosomet med gentagne 3 basepar (CGG), som kaldes en triplet. Denne findes i exon 1 af genet FMR1 på X-kromosomet. Hvis antallet af gentagne tripletter er over 200, vil proteinet ikke blive udtrykt. Et triplet-tal over 200 kaldes en fuldmutation, mens et tal mellem 55 og 200 betegnes en præmutation. Ekspansionen fra det normale tal under 40 hos et individ sker overvejende gennem kvindeled, hvorfor der kan være langt mellem de berørte i slægterne.

Personer med præmutationen har som udgangspunkt ikke symptomer. Mænd – i modsætning til kvinder – har dog en øget tendens til at udvikle en form for ustabil gang (ataksi), rysten og demens, som betegnes fragilt X-associeret tremor/ataksi (FXTAS). Præmutation hos kvinder er forbundet med tidlig overgangsalder (menopause), der opstår før 40-årsalderen.

Drenge med fragilt X-syndrom er som regel psykisk udviklingshæmmede, og de fleste har en IQ under 70. Drengene fremstår generte, ængstelige og har ofte autistiske træk. De har ofte udstående, store ører og efter puberteten et langt ansigt samt forstørrede testikler (makroorchidisme). Piger med tilstanden har som regel et bedre funktionsniveau end drenge, men de kan have nogle af de samme psykiske særtræk og har ofte betydelige indlæringsvanskeligheder. Hos pigerne er fysiske afvigelser mere diskrete. Personer med fragilt X-syndrom har normal levealder.

Diagnosen blev oprindeligt (i 1969) stillet ved en kromosomundersøgelse, men stilles i dag primært ved en DNA-undersøgelse. Arvebærer- og fosterdiagnostik er også mulig på DNA-niveau.

Behandlingen rettes mod symptomerne hos den enkelte person. Medicinsk behandling kan inkludere selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) hos voksne med angst og depression.

Syndromet blev beskrevet i 1969 af den amerikanske genetiker H. A. Lubs, baseret på abnormiteten på X-kromosomet.

• medicinsk genetik
• kønsbundet arv
• kromosom