frimærker

Brevportoen i Danmark var i 1840'erne også afhængig af vejlængde og vægt. Generalpostdirektionen var interesseret i en enklere takseringsform, og man fulgte derfor nøje udviklingen i England. Allerede i 1842 fremsattes forslag om indførelse af en tilsvarende portoreform. Flere forslag fulgte, men først i 1850 blev der i Rigsdagen fremsat forslag om en ny postlov, som fastlagde ensartet porto for brevforsendelser inden for landets grænser og indførte frimærker i Danmark. Lovforslaget, der blev vedtaget i 1851, fastlagde en takst på 4 skilling for et brev med frimærker mod 6 skilling for breve, der blev forudbetalt kontant; rabatten skulle lette reformens gennemførelse. Der var efter drøftelse af flere forslag valgt motiver til frimærkerne. Desuden var stemplerne graveret, trykpladerne gjort klar til brug, og trykkestedet var fastlagt. Den første leverance af vandmærket papir fandt sted den 8.3.1851, hvorefter trykningen umiddelbart gik i gang. Det første danske frimærke bærer inskriptionen "KONGELIGT POST-FRIMÆRKE FIRE R.B.S." (R.B.S.: rigsbankskilling). Det blev trykt i ark a 100 stk. og blev taget i brug den 1.4.1851.

Frimærkerne var ikke perforerede og måtte derfor klippes ud af arket. Det var oprindelig tanken, at der samme dag skulle udgives et frimærke i værdien 2 skilling primært til brug for frankering af lokale breve i København. Dette kunne imidlertid ikke nås, og Danmarks andet frimærke blev derfor først udgivet den 28.4.1851. Fra og med udgivelsen af "de tofarvede" i 1870 blev de danske frimærker forsynet med landets navn. Senere blev der på internationalt plan truffet beslutning om, at frimærker skulle bære udgiverlandets navn. En undtagelse herfra er England; til gengæld bærer de engelske frimærker monarkens portræt. I 1904 udkom der for første gang frimærker med kongens portræt. Tanken var at markere 40-års-dagen for kong Christian 9.s tronbestigelse, men fremstillingen blev forsinket, og mærkerne udkom først året efter. Siden har der været tradition for, at der løbende forefindes frimærker med majestætens portræt. Året efter så en ny frimærketype, bølgelinjetypen, dagens lys. Den anvendes fortsat og er nu Danmarks ældste og verdens næstældste kurserende frimærke (det ældste er det norske posthornsfrimærke). Bølgelinjefrimærket var resultatet af en konkurrence udskrevet i 1902, hvor et af kravene var, at værdien måtte fremtræde tydeligt. Frimærkeudgivelsen opdeles nu i dagligseriefrimærker og særfrimærker, hvorunder tillige velgørenhedsfrimærker hører.

Dagligseriefrimærker udgives løbende og omfatter bølgelinjefrimærkerne, der udgives i de mindste værdier, frimærkerne med majestætens portræt, der udgives i de mellemste og mest anvendte værdier, og lille rigsvåben-typen, der udgives i de største værdier.

Særfrimærker udgives for at markere særlige begivenheder, fx jubilæer, mindedage etc., og/eller temaer. Det første særfrimærke blev udgivet i 1912 i anledning af indvielsen af Centralpostbygningen i København. Herefter fulgte i 1920 tre frimærker til markering af Genforeningen. Interessen for særfrimærker voksede hurtigt, og det årlige antal særfrimærker steg. Det har løbende været postvæsenets, nu Post Danmarks politik at føre en moderat udgivelsespolitik tilpasset behovet. Der udgives 20-24 særfrimærker om året (1996).

Velgørenhedsfrimærker er særfrimærker med overpris; de kan anvendes til frankering på lige fod med øvrige frimærker. De udgives til fordel for foreninger og/eller indsamlinger, der virker for velgørende formål, fx til støtte af sygdomsbekæmpelse, handicappede eller flygtninge. Overprisen går ubeskåret til den velgørende organisation. Det første velgørenhedsfrimærke udkom i 1921 til fordel for Dansk Røde Kors. Næste udgivelse fandt sted i 1929. Der udgives nu ét velgørenhedsfrimærke om året.

De danske frimærker bygger som hovedregel på originalforlæg, hvilket vil sige, at kunstnere, designere mfl. skaber motivet direkte til den pågældende begivenhed. I perioden 1941-67 satte ikke mindst tegneren Viggo Bang sit præg på frimærkeudgivelsen. Tegneren Mads Stage, grafikeren Rasmus Nellemann, maleren Sven Havsteen-Mikkelsen og arkitekten Alan Havsteen-Mikkelsen samt professor Claus Achton Friis har med udformningen af adskillige frimærker ligeledes sat deres præg på de danske frimærker fra begyndelsen af 1960'erne til slutningen af 1980'erne.

Forud for udgivelsen af Danmarks første frimærke arbejdede generalpostdirektionen med tanken om selv at varetage frimærkefremstillingen, da det var af stor betydning at sikre sig, at frimærkeproduktionen foregik på betryggende måde. Generalpostdirektionen kontaktede den britiske regering med henblik på at få frimærkerne fremstillet der, men denne plan blev ikke realiseret. Herefter kontaktedes i august 1850 Nationalbanken med negativt resultat. Tidsmæssigt var det ikke muligt at etablere eget trykkeri, hvilket førte til, at frimærkefremstillingen blev givet i entreprise til hofgravør M.W. Ferslew, som i øvrigt også havde tegnet de to første danske frimærker. Han graverede tillige og forestod trykningen af de første oplag. Efter Ferslews død i 1852 blev trykningen overdraget til H.H. Thieles bogtrykkeri, som varetog fremstillingen indtil 1933, da Post- og Telegrafvæsenet selv overtog produktionen.

Størsteparten af de frimærker, der er udgivet indtil 1933, er fremstillet i bogtryk. Med overtagelse af produktionen ændredes trykmetoden til stålstik, der betegnes som den industrialiserede form for kobberstik. En gravør fremstiller trykgrundlaget i en stålplade, som overføres til en reliefmolette. Denne bruges til at overføre frimærket til trykcylinderen, der er beklædt med kobber. Efter forkromning kan selve trykningen begynde. Post- og Telegrafvæsenet havde købt en stålstikrotationsmaskine, som suppleredes i 1953 med yderligere en maskine, der foruden stålstiksektionen var forsynet med et dybtrykværk, således at det nu var muligt at trykke i to farver. Disse to maskiner klarede produktionen frem til 1968. Frimærkerne fremstilles i dag på to rotationsmaskiner, hvoraf den ene er en ren stålstikmaskine. På den anden kan der fremstilles frimærker i stålstik (tre farver), offset (fire farver) og dybtryk (én farve). Endvidere anvendes en kombination af to af trykmetoderne.

Fra efteråret 2009 begyndte man at producere selvklæbende frimærker på en ny trykmaskine, som også kan fremstille traditionelle frimærker i stålstik. De selvklæbende frimærker er trykt på specielt papir, så limen kan opløses i vand og frimærket tages af på samme måde som traditionelle frimærker. Størsteparten af danske frimærker udgivet efter 1933 er takket 12 3/4, der angiver det antal takker, der findes på to centimeter. Frimærkerne trykkes i ark a 100, 50, 40 eller 20 styk.

Indtil 1976 hørte Færøerne til dansk postområde, og der anvendtes danske frimærker på Færøerne. I 1976 overgik postvæsenet til at være et landsstyreanliggende, og Postverk Føroya blev oprettet den 1.4.1976, hvilket markeredes med udgivelse af tre frimærker. Det var dog ikke de første frimærker med benævnelsen Føroyar, idet Post- og Telegrafvæsenet den 30.1.1975 udgav i alt 14 frimærker med denne benævnelse. Disse kunne jævnsides med danske frimærker anvendes til frankering af postforsendelser afgivet til postbesørgelse på Færøerne.

Færøprovisorierne, 1919 og 1940-41. Ved portoforhøjelsen den 1.1.1919 opstod der blandt andet behov for et syvøresfrimærke. Pga. svigtende skibslejlighed kunne de nye frimærker først nå frem den 24.1.1919. Da beholdningen af frimærker i værdierne en og to øre var meget ringe, gav generaldirektoratet i København Thorshavn Postkontor bemyndigelse til at anvende halverede fireøresfrimærker og halverede udklip af korsbånd (4 øre) og fremstille et provisorisk toøresfrimærke.

Færøerne blev taget under britisk beskyttelse den 11.4.1940. I september 1939 var der sendt en reservebeholdning svarende til et halvt års forbrug til Thorshavn. I løbet af 1940 opstod der, bl.a. forårsaget af en portoforhøjelse, mangel på frimærker. Man besluttede derfor at lade 15-øres-frimærker overtrykke med 20 øre. Yderligere overtrykning fandt sted senere i 1940 og på ny i 1941. Først i begyndelsen af 1941 fik Thorshavn atter tilsendt frimærker.

Indtil Grønlands Postvæsens oprettelse i 1938, da de første grønlandske frimærker blev udgivet, blev postbesørgelsen til, fra og i Grønland varetaget af Den Kongelige Grønlandske Handel. Forsendelser, der blev indleveret til Handelens kontor i København eller sendtes dertil, blev viderebefordret gratis til Grønland. De første grønlandske frimærker blev fremstillet i stålstik af Post- og Telegrafvæsenet. Under 2. Verdenskrig kunne der ikke skaffes frimærker fra Danmark. For at imødegå en mangelsituation blev der i 1944 truffet aftale med en amerikansk virksomhed om levering af en serie på ni frimærker, der blev udgivet den 1.2.1945. Serien blev herefter overtrykt med teksten "DANMARK BEFRIET 5. MAJ 1945". Efter 2. Verdenskrigs afslutning kunne kontakten til Post- og Telegrafvæsenets frimærketrykkeri genetableres, og de grønlandske frimærker er siden blevet fremstillet der. I 1957 tegnede den grønlandske kunstner Jens Rosing sit første frimærke. Det var tanken at skabe en serie med karakteristiske grønlandske motiver, og det første frimærke havde som motiv "Havets Moder". Dette frimærke efterfulgtes af et frimærke, der blev udgivet i 1961 med en trommedanser som motiv, og tanken er senere fulgt op. Som de danske frimærker bygger de grønlandske på originalforlæg, og ikke mindst Jens Rosing har præget den grønlandske frimærkeudgivelse. Det første grønlandske velgørenhedsfrimærke blev udgivet i 1958 og senere fulgt af flere. I flere tilfælde er der udgivet danske og grønlandske frimærker med samme motiv.

Den 26.2.1872 udfærdigedes i Danmark en kgl. forordning om postvæsenet i Island, hvorved der etableredes selvstændigt postvæsen. De første islandske frimærker udkom den 1.1.1873. Der var ønske om, at frimærkerne fremtrådte iøjnefaldende forskellige fra de danske frimærker, hvilket førte til, at de første islandske frimærker udførtes énfarvede efter det danske tofarvede 48-skillingsfrimærke. Efter overgangen til kronemønt i Danmark ændredes møntbetegnelsen også på de islandske frimærker. De første frimærker med den nye møntbetegnelse AUR (øre) udkom således i 1876. I 1902 udkom de første islandske frimærker med kong Christian 9.s portræt. Island var indtil 1944 i personalunion med Danmark, og indtil da forefandtes der islandske frimærker med den danske konges portræt.

På De Dansk-vestindiske Øer Sankt Thomas (nu Saint Thomas), Sankt Jan (nu Saint John) og Sankt Croix (nu Saint Croix) blev postloven af 1851 sat i kraft med virkning fra 1856. Her anvendtes et andet møntsystem end i moderlandet, hvilket medførte, at det første dansk-vestindiske frimærke blev udgivet med samme motiv som det danske fireskillingsfrimærke fra 1853, men i værdien 3 cent. Dette frimærke, som var eneste frimærkeværdi indtil 1872, kunne oprindelig anvendes til post på og mellem øerne samt fra 1871 mellem øerne og moderlandet. Den 1.9.1877 blev Dansk Vestindien (nu U.S. Virgin Islands) indlemmet i Verdenspostforeningen, og de dansk- vestindiske frimærker fik gyldighed efter internationale regler. I april 1905 udkom det første frimærke med kong Christian 9.s portræt. Det danske postvæsen på øerne ophørte den 31.3.1917 ved øernes salg til De Forenede Stater. Se også filateli.