handel (historie)

Siden begyndelsen af 1900-tallet har opfattelsen af handelens karakter i de antikke samfund været genstand for debat.

Den faglige diskussion har drejet sig om, hvorvidt handelen var drivkraften i samfundsøkonomien, eller om der var tale om et primitivt agrarsamfund med selvforsynende byer (se Moses I. Finley og Michael I. Rostovtzeff).

Arkæologisk kildemateriale vidner imidlertid om, at der igennem hele oldtiden har foregået handel på mange niveauer i Middelhavsområdet, fx som lokale byttehandeler; vigtige råvarer blev derimod handlet over større områder.

Langdistancehandel ses allerede fra stenalderen, idet det vulkanske glas, obsidian, der blev anvendt til redskaber, har været eksporteret fra øen Milos i Det Ægæiske Hav og fra De Æoliske Øer nord for Sicilien. Efterhånden som brugen af metaller vandt frem, øgedes også efterspørgslen efter dem. Fra bronzealderen kendes flere skibsvrag, der var lastet med bronzebarrer.

Handelsruterne strakte sig i bronzealderen fra Den Nære Orient over Cypern og Grækenland til den vestlige del af Middelhavet. Fønikiske bosættelser fra jernalderen i Nordafrika, Spanien, Portugal og Marokko vidner om jernhandelens store udbredelse, og omkring 750 f.Kr. blev etableringen af en græsk handelsstation på øen Ischia ud for Napoli indledningen til grundlæggelsen af hundreder af græske kolonier langs Middelhavs- og Sortehavskysten. Brugen af standardiserede mønter opstod, og allerede omkring 600 f.Kr. slog de fleste større græske byer mønt.

Kystsejladsen foregik som trampfart og blev ofte suppleret med sørøveri. Med den fønikiske og græske kolonisation forstærkedes et vidtforgrenet handelsnetværk i Middelhavsområdet, der senere blev udvidet mod nord i Europa. Vigtige handelsvarer var korn, olie, vin og tekstiler, der har fungeret som både livsfornødenheder og luksusvarer.

Det var ikke kun enkelte råvarer eller luksusgenstande, der blev handlet; i byerne var de fleste håndværkere specialiserede og altså afhængige af at kunne sælge deres produkter. Større værksteder med bl.a. produktion af bordservice og store landbrugsejendomme blev almindelige fra århundrederne før Kristi fødsel.

Med Det Vestromerske Riges sammenbrud 476 e.Kr. ændredes vilkårene for handelen over længere afstande ... Læs mere om handel før år 1000,

Efter år 1000 udviklede flere fremtrædende handelscentre sig. I Middelhavsområdet blev en række italienske bystater som Venedig, Genova, Firenze, Siena, Pisa og Lucca økonomisk fremtrædende ... Læs mere om handel i middelalderen 1000-1500.

Den internationale handel fandt efter 1500 helt nye veje og voksede stærkt. Prisudjævning mellem geografisk adskilte markeder er vidnesbyrd om handelsomsætningens stigende betydning. Store dele af Europas økonomi var dog fortsat kun perifert berørt af markedet og da især af det nære marked som følge af lokal arbejdsdeling ... Læs mere om handel i nyere tid 1500-1800.

Allerede i 1700-tallet begyndte et nyt og mere dynamisk syn på handel at afløse merkantilismen. Man erkendte, at der kunne skabes større velstand gennem en international arbejdsdeling, hvorved lande eller regioner kunne udnytte særlige produktionsfordele ... Læs mere om handel i 1800-tallet.

Mellemkrigstiden var præget af faldende international handel og af ændringer i handelens sammensætning. 1913-37 faldt Europas andel af verdenshandelen fra 62% til ca. 51%; samtidig fik USA og Canada samt Asien, Afrika og Oceanien en stigende andel ... Læs mere om handel i mellemkrigstiden.

Den internationale handel efter 2. Verdenskrig blev i de første år hæmmet af, at kun USA kunne imødekomme en udbredt varemangel, samtidig med at der var dollarmangel. I 1947 vedtog USA Marshallplanen, der gennem lån og gaver satte modtagerlandene i Vesteuropa i stand til at importere betydelige varemængder til brug for genopbygning af produktionsapparatet ... Læs mere om handel under 2. Verdenskrig.

• handel