Harddisk er et fast lager i form af en disk i en computer. Harddisken bruges til at opbevare data og programmer, så de er tilgængelige, selv efter computeren er slukket.
De fleste harddiske er interne og sluttet direkte til computerens bundkort, men der findes også eksterne harddiske, som typisk sluttes til computeren via USB, og netværksharddiske, der er tilgængelige via netværksforbindelser.
Harddiske er en billig lagerteknologi, og anvendes derfor ofte i servere, der kræver stor lagerkapacitet. I personlige computere og bærbare computere, hvor hastighed og strømforbrug er vigtigere, anvendes ofte Solid State Drives (SSD) i stedet for harddiske.
Teknisk set er en harddisk opbygget af diske, men udtrykket harddisk anvendes også om SSD og USB-drev, selvom de egentligt ikke er diske.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.