Brunt modermærke.
Af /dermnetnz.org.

Hudsvulster er afgrænsede knuder i huden fremkaldt ved lokaliseret vækst af hudens væv. Hudsvulster er oftest godartede (benigne), men kan være ondartede (maligne). Kræft i huden har hyppigst udgangspunkt i overhudsceller (keratinocytter) eller i melanocytter, men andre celletyper i huden kan også forandre sig og blive til kræft. Huden er det organ, hvor der er beskrevet flest forskellige svulstformer. Nogle svulsttyper forekommer hos næsten alle, andre er meget sjældne.

Faktaboks

Også kendt som

hudtumorer

Godartede hudsvulster

Gammelmandsvorter er godartede og forekommer hyppigt hos ældre.
Af /dermnetnz.org.

Et dermatofibrom er en lille, godartet knude i huden, der er helt ufarlig. Farven varierer fra brunlig, rød, rosa til grålig.

Af /dermnetnz.org.
Røde modermærker er en medfødt misfarvning af huden, der skyldes udvidede blodkar i det øverste hudlag.
Af /dermnetnz.org.

De brune modermærker, der fremkommer i løbet af barndommen eller ungdommen, er den hyppigst forekommende hudsvulst før 50-årsalderen, og de findes hos næsten alle i vekslende antal.

Gammelmandsvorter (verrucae seborrhoicae) forekommer hos næsten alle over 50-60 år. De er flade eller let kuplede, fløjlsagtige og gråbrune, og der er ofte adskillige på kroppen eller i ansigtet.

Dermatofibromet er en almindelig 0,5-1 cm stor, fast svulst, der er beliggende i læderhudens bindevæv, hyppigst på benene.

Røde modermærker (hæmangiomer) forekommer hos ca. 2 % af alle børn. De kan være medfødte og vise sig som en flad, mørkerød plet (naevus flammeus, portvinsplet) eller vokse frem inden for de første levemåneder som en fremhvælvet, højrød, blød svulst (jordbærnævus). Naevus flammeus er blivende, men kan i mange tilfælde afbleges ved laserbehandling. Jordbærnævus svinder helt eller delvis af sig selv hos 3/4 før skolealderen.

Senilt angiom (kirsebærangiom) er en almindelig, godartet, få millimeter stor, rød karsvulst, som opstår i 40-50-årsalderen; der er ofte flere på kroppen.

Aktinisk keratose viser sig som et lille fastsiddende skæl med rød randzone pga. en forstyrret cellevækst i overhuden fremkaldt af mangeårig solpåvirkning.

Hudkræft

Modermærkekræft kan opstå ved kræftudvikling i melanocytter i brune modermærker. Risikoen for modermærkekræft er lille; stigningen i forekomsten af denne kræftform er dog foruroligende. I overhuden og i overhudscellerne kan der opstå to andre former for hudkræft: carcinoma basocellulare og carcinoma spinocellulare.

Carcinoma basocellulare

Det basocellulære karcinom er den almindeligst forekommende form for hudkræft. Karcinomet forekommer næsten udelukkende hos ældre, især på de lysudsatte steder i ansigtet. Det vokser langsomt og kan ubehandlet blive en flere centimeter stor, gulligrød, blank og undertiden sårdannende svulst. Svulsten opstår på grund af vækst af celler i overhudens nederste lag, som ved deres indvækst i det omliggende væv destruerer dette. Der ses yderst sjældent spredning (metastaser) ved denne svulstform.

Carcinoma spinocellulare

Det spinocellulære karcinom, som kan forekomme overalt på kroppen, viser sig som en vedvarende sårdannelse, der ofte udgår fra en aktinisk keratose. Ved denne svulstform er der risiko for metastaser. Diagnosen fastslås ved vævsundersøgelse af en biopsi fra svulstformerne. Behandlingen foregår ved et kirurgisk indgreb, hvis omfang afhænger af svulstens type, lokalisation og udbredelse.

Mycosis fungoides

Mycosis fungoides er en meget sjælden form for lymfekræft, der viser sig som store, røde plamager og senere svulstdannelse i huden. Kræftformen skyldes ophobning af T-lymfocytter i huden, og det er en form for lymfom.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig