Hukommelsestab er komplet eller delvist tab af erindringen om en pludselig indtruffet hændelse. Hukommelsestabet er oftest tilstede kort efter hændelsen, selvom personen er ved fuld bevidsthed. Det er ofte et vedvarende symptom. En person kan være bevidst om, at være blevet fortalt om hændelsen, men det skaber ikke genetablering af erindringen.

Faktaboks

Også kendt som

amnesi (Ordet amnesi kommer af græsk a- 'uden' og mnemea 'hukommelse')

Typer af hukommelsestab

Der skelnes mellem retrograd amnesi, som er tiden før hændelsen indtraf, og anterograd amnesi, som er tiden efter hændelsen indtraf. Et hukommelsestab kan enten være retrograd eller anterograd amnesi, men det kan også indeholde begge typer.

Årsager til hukommelsestab

Amnesi anvendes oftest om følgerne efter et hovedtraume, hvor der er hukommelsestab. Amnesi om hændelsen kan være forbigående eller vedvarende. Amnesi kan også forekomme ved andre sygdomme i centralnervesystemet som f.eks. epileptiske anfald, infektioner i hjernen, organisk psykosyndrom, alkoholforgiftning og andre forgiftninger.

Hukommelsesændring sammen med andre kognitive symptomer kan også forekomme ved organsygdomme som f.eks. diabetes mellitus, stofskiftesygdomme, lever- og nyresygdomme, vitaminmangel, blodmangel og elektrolytforstyrrelser. Her vil man oftest anvende begreberne kognitive deficits eller dementielle forandringer i stedet for amnesi.

Transitorisk global amnesi er en selvstændig diagnose ved pludselig opstået hukommelsestab af op til timers og evt. et døgns varighed, hvor man fremtræder vågen og forvirret. Den efterlader ikke mén. Årsagen er ukendt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig