Knoglemarvsprøven tages som regel fra hoftebenskammen med personen i liggende stilling under lokal bedøvelse.
Efter gennemboring af hofteknoglen kan knoglemarv enten suges ud eller udtages som biopsi.
Knoglemarvsprøve er en procedure, hvor knoglemarv udtages og undersøges for at afklare knoglemarvens funktion. Røde blodlegemer (erythrocytter), blodplader (thrombocytter) og hvide blodlegemer (leukocytter) produceres alle i knoglemarven, hvorfor undersøgelse af knoglemarven kan give informationer om årsagen til unormale blodværdier eller tegn på blodsygdom.
knoglemarvsbiopsi
Man udtager som regel knoglemarv fra bækkenbenets bagre, øvre kant (crista posterior superior). I sjældne tilfælde kan brystbenet (sternum) anvendes. Procedurerne kaldes da henholdsvis crista- eller sternalpunktur.
Indgrebet udføres i lokalbedøvelse, men er forbundet med et vist ubehag, særligt når marvvævet suges ud. For at trænge gennem det ydre knoglelag anvendes en specielt designet nål, oftest en såkaldt Jamshidi-nål. Efter gennemboring af det ydre lag, tages det indre af nålen ud, så der efterfølgende kan udsuges knoglemarv.
Den udsugede knoglemarv kan stryges ud som ved blodudstrygning, mens andet kan antikoaguleres til specialundersøgelser. Den sidste del efterlades til koagulation.
Herefter tages nålen ud for igen at indføres for at udtage en vævsprøve (biopsi). Efter atter at have gennembrudt det ydre knoglelag tages det indre af nålen ud, og den føres derefter 3-4 cm ind i knoglemarven, således at biopsien fanges inde i nålen. Når nålen trækkes ud, vil biopsien sidde tilbage i den. Biopsien rulles ud på et objektglas, mens resten afkalkes og skæres tyndt til mikroskopisk undersøgelse.
En række forskellige undersøgelser kan udføres på det udtagne materiale afhængigt af, hvorfor marven udtages.
Det udtagne materiale mikroskoperes enten i form af udstrygninger eller tyndt skårne biopsier. Dette sker efter farvning med en række metoder, fx Giemsa-farvning. Herved kan både cellefordelinger og arkitektur af marven bedømmes.
Flow cytometry kan anvendes til analyse af den udsugede knoglemarv. Materialet mærkes med antistoffer koblet til fluorescerende stoffer for derefter at blive analyseret ved flow cytometry. I denne undersøgelse kan fordelingen mellem undertyper af hvide blodlegemer afdækkes og en række sygdomme i bloddannelsen diagnosticeres, fx leukæmi og lymfom.
Mange sygdomme i knoglemarven opstår på grund af genforandringer. Det udtagne materiale undersøges for forandringer i RNA og DNA. Der findes en række metoder til dette, lige fra PCR-analyse af kendte forandringer til analyser af hele genomet.
Verdens lande er i disse dage samlet til klimakonferencen COP30 i Brasilien, hvor man forsøger at nå til enighed om global klimapolitik. Forskning viser, at hovedårsagerne til de klimaforandringer, der finder sted nu, er menneskeskabte.
Våbenstilstandsaftalen, der markerede afslutningen på 1. Verdenskrig i 1918, blev indgået af krigens parter med virkning fra den 11. november kl. 11.
Datoen 11/11 er også kendt som bagerens fødselsdag, fordi datoen kan udtales ælte i ælte. Vidste du, at kunsten at dyrke hvede og bage hævede brød spredte sig fra Mellemøsten til resten af verden?
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.