Koagulationsfaktorer er proteiner, der er nødvendige for, at blodet kan størkne (koagulere). Koagulationsfaktorer spiller en vigtig rolle, når blodårer beskadiges, og en blødning skal standses. Mangel på én eller flere koagulationsfaktorer kan give blødningstendens. De fleste koagulationsfaktorer er enzymer. Der findes i alt 13 koagulationsfaktorer, som benævnes med romertal.
størkningsfaktorer
Koagulationsfaktorerne cirkulerer i blodet som inaktive forstadier til enzymer (proenzymer) eller medvirkende faktorer (cofaktorer). Ved skade på et blodkar aktiveres koagulationsfaktorerne trinvist i en kædereaktion, koagulationskaskaden, der ultimativt leder til dannelse af uopløseligt fibrin fra opløseligt fibrinogen. Sammen med blodpladerne og indfangede røde blodlegemer danner fibrin et netværk, der kaldes et koagel, som forsegler blodkarlæsionen, så heling af skaden kan finde sted.
Historisk set har man inddelt koagulationskaskaden i en intern, ekstern og fælles koagulationsvej.
Den interne koagulationsvej fik sit navn, idet alle faktorerne findes inde i blodbanen, og består af prekallikrein, FXII, FXI, FIX og FVIII. Kontakt med en negativt ladet overflade aktiverer prekallikrein til kallikrein, som sætter gang i en trinvis aktivering af de andre koagulationsfaktorer og til sidst fører til aktivering af FX til FXa.
Den eksterne koagulationsvej består af vævsfaktor, som frigøres ved vævsskade og aktiverer FVII til FVIIa med aktivering af FX til FXa som resultat.
FX, FV, FII og FI udgør den fælles vej og aktiveres af både den interne og eksterne vej, med udfældning af fibrin som slutresultat. FXIII aktiveres af FIIa, altså trombin, til at danne kovalente krydsbindinger mellem fibrintrådene, så fibrinnetværket forstærkes.
Det har vist sig, at koagulationen normalt udløses via vævsfaktor, altså via den eksterne koagulationsvej, men forstærkes via den interne koagulationsvej. Trombin (FIIa) spiller en nøglerolle og aktiverer flere af de andre koagulationsfaktorer.
Allerede i 1800-tallet begyndte forskningen i blodkoagulationen, men det var først i det 20. århundrede, at forskningen tog fart. Rundt om i verden beskrev forskerne deres eksperimenter og forsøgte at isolere og beskrive substanser, der var involveret i koagulationen.
Ofte viste det sig, at de samme koagulationsfaktorer var beskrevet af forskellige forskere og givet forskellige navne. Nogle faktorer fik også egennavne efter patienter med blødningstendens, der manglede disse koagulationsfaktorer. Derfor blev det efterhånden et virvar af betegnelser og svært at holde overblik over forskningsfeltet.
I 1954 besluttede en gruppe forskere at bringe orden i den forvirrende nomenklatur. De dannede komitéen, The International Committee for the Nomenclature of Blood Clotting Factors, som foreslog, at hver koagulationsfaktor skulle betegnes med et romertal.
Danskeren Henrik Dam fik i 1943 Nobelprisen i medicin sammen med amerikaneren Edward Doisy for deres opdagelse af K-vitamin, som er nødvendig for dannelsen af koagulationsfaktorerne protrombin, FVII, FIX og FX. K-vitamin-hæmmere kan derfor anvendes som antikoagulerende lægemidler ved blodpropsygdomme.
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det var og er lovligt, at præsident Donald Trumps regering har indført høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.