kommunernes økonomi

Sammenlignet med de fleste andre lande har Danmark en forholdsvis stor offentlig sektor, og de kommunale udgifter udgør omkring 20 % af bruttonationalproduktet. Målt på den måde er Danmark også et af de lande, som har den mest decentraliserede offentlige sektor, hvor de kommunale udgifter af de samlede offentlige udgifter udgør i størrelsesordenen 40 %. Det er det højeste blandt OECD-landene. Omsat til fuldtidsbeskæftigede er der ansat ca. 420.000 i kommunerne, hvilket svarer til op imod ⅔ af det samlede antal offentligt beskæftigede. Se kommunalt ansatte.

Kommunerne har også udgifter til moms, men for at sikre dem lige konkurrence med private leverandører betaler den enkelte kommune ikke moms af sine indkøb. Udgifterne til denne købsmoms refunderes via en særlig momsrefusionsordning.

De kommunale udgifter dækkes af bloktilskud, som staten yder primært efter objektive kriterier, af refusioner, driftsindtægter og ikke mindst skatter. Endvidere kan kommunerne i et vist omfang optage lån. Driftsindtægterne stammer fra de takster, som kommuner har ret til at opkræve til hel eller delvis dækning af afholdte udgifter, fx i forbindelse med daginstitutioner og forsyningsvirksomheder eller evt. parkering.

Danske kommuner har i international sammenligning en meget høj grad af egen finansiering. Den består især af den kommunale indkomstskat. Hertil kommer den kommunale grundskyld, dækningsafgift af bl.a. erhvervsejendomme (se også ejendomsskat) og visse andele af provenuet af statslige skatter, hvor andelsprocenten er bestemt i loven, først og fremmest andele af selskabsskatten.

Der eksisterer forskellige mellemkommunale udligningsordninger (se kommunal udligning). En del af disse ordninger kan fordelingsmæssigt betragtes som et såkaldt nulsumsspil, hvor de velstillede kommuner betaler til de mindre velstillede, målt på skattegrundlag og udgiftsbehov. I de senere år har staten dog tilført nogle milliarder kroner mere til tilskuds- og udligningssystemet, end den har opkrævet til finansiering heraf, altså en form for statslig overfinansiering.

Kommunerne skal i modsætning til staten ikke føre finanspolitik og sigter derfor sædvanligvis efter balance på deres budgetter. Det antages, at danske kommuner ikke kan gå fallit. Hvis en kommune ikke kan klare sine forpligtelser inden for de generelle låneregler uden urealistiske skatteforhøjelser, kan den søge om dispensation til ekstra låneadgang. Som betingelser herfor vil der ofte fra statens side blive stillet krav om en tilbageholdende udgiftspolitik og løbende indberetninger, idet kommunen så befinder sig under såkaldt administration. Siden 2010 har ingen dansk kommune dog været under administration, dvs. ikke haft dispensation fra den såkaldte kassekreditregel, som kræver, at kommunens likviditet – bankindestående mv. fratrukket en udnyttet kassekredit – er positiv set over et gennemsnit for de seneste 365 dage.

Kommunerne i Danmark må, i modsætning til kommuner i flere andre OECD-lande, som hovedregel ikke låne til investeringer på det skattefinansierede område og heller ikke leje eller lease sådanne uden deponering af et beløb, som svarer til lånet.

• kommunaløkonomi
• kommunestyre