menighedsråd

Menighedsrådene indførtes ved lov i 1912 som led i de almindelige demokratiseringsbestræbelser. Inden menighedsrådene blev gjort permanente, havde der i slutningen af 1800 tallet været forsøg med frivillige menighedsråd.

Efter systemskiftet i 1901 overtog J.C. Christensen Kultusministeriet, som var det daværende Kirke- og Undervisningsministerium. Her indførte han i 1903 et forsøg med faste menighedsråd. Ved oprettelsen af menighedsrådene i 1903 ligestillede mænd og kvinder i henseende til valgbarhed og valgret. Prøvetiden løb over 6 år, og i 1909 udløb prøveperioden uden at menighedsrådene blev gjort faste.

Først i 1912 blev menighedsrådene endeligt indført som obligatoriske råd i landets sogne og kirkedistrikter. Indførelsen af menighedsrådsloven gav sammen med senere lovgivning efterhånden rådene afgørende indflydelse på det lokale kirkestyre.

I 1920 oprettedes Landsforeningen af Menighedsråd (siden 1962 Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer) som en sammenslutning af landets menighedsråd. Foreningen har siden 1923 udgivet Menighedsrådenes Blad og udgør i dag menighedsrådenes talerør over for biskopper og Kirkeministeriet.

Menighedsrådet konstituerer sig efter menighedsrådsvalget og én gang hvert år inden første søndag i advent. Blandt menighedsrådets midte findes der en formand, en næstformand, en kasserer, en kontaktperson og en sekretær. Der skal ligeledes vælges en kirkeværge, men denne behøver ikke være medlem af menighedsrådet. Formand og næstformand vælges af menighedsrådets valgte medlemmer ved skriftlig afstemning. Sognets præst(er) kan vælges til formand eller næstformand, men kan ikke selv deltage i afstemningen. Derefter vælges de øvrige poster ved almindelig afstemning. Menighedsrådet vælger derefter én person, der sammen med formanden er bemyndiget til at underskrive på vegne af menighedsrådet.

Dernæst vælges der en byggesagkyndig. Her kan menighedsrådet vælge en person fra menighedsrådet eller en ekstern aktør.

På det konstituerende møde sættes kirkens stående udvalg, der varetager funktionen som kirke- og kirkegårdsudvalg. Dette udvalg skal nedsættes. Kirkeværgen kan ikke være medlem af dette udvalg. På det konstituerende møde nedsættes kirkens valgudvalg også. Dette udvalg skal ligeledes nedsættes.

Derudover kan menighedsrådet selv oprette lige så mange udvalg, som det måtte finde nødvendigt. Som eksempler kan nævnes børne- og ungeudvalg, kommunikationsudvalg, forretningsudvalg, medarbejderudvalg og gudstjenesteudvalg.

En del af menighedsrådets opgaver er at foretage indstilling til ledige præstestillinger, at ansætte medarbejdere ved kirke og kirkegård samt at administrere kirkens og præsteembedets faste ejendom, fx sognegårde. Ændringer i liturgi og ritualer forudsætter menighedsrådets og biskoppens godkendelse, men i øvrigt er præsten i sin embedsførelse uafhængig af menighedsrådet. Kontaktpersonen har den daglige kontakt til kirken medarbejdere og varetager som sådan arbejdsgiveransvaret.

Menighedsrådet sørger desuden for kirkens daglige liv og er menighedens valgte repræsentanter, der skal se til, at kirkelivet afspejler menighedens ønsker.

Endvidere har menighedsrådet udtalepligt i forbindelse med forelagte spørgsmål og ret til at behandle spørgsmål vedrørende menigheden og til i forbindelse hermed at henvende sig til de kirkelige tilsynsmyndigheder.

Endelig deltager menighedsråd efter nærmere regler i valget af stiftets biskop og af medlemmer til provstiudvalg og stiftsudvalg samt Det Mellemkirkelige Råd.

Valg til menighedsråd finder sted hvert fjerde år. Valgret har og valgbar er ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18 år og har dansk indfødsret eller har haft bopæl i riget uafbrudt et år forud for valgdagen. Valgret og valgbarhed følger sognegrænsen, hvorfor man kun kan deltage i menighedsrådsvalget i det sogn, hvor man bor, medmindre man har løst sognebånd. Se mere under sognebåndsløsning.

I 2018 vedtog Folketinget en ny valgform for menighedsrådsvalgene. Den indebærer, at sognene fra 2020 som udgangspunkt afholder valg på fysiske valgforsamlinger. Her stiller kandidaterne op og debatterer, hvorefter de fremmødte stemmeberettigede foretager hemmelig afstemning. Valgforsamlingerne er åbne for alle, men for at have stemmeret skal man være over 18 år, være medlem af folkekirken og bo i eller have løst sognebånd til det pågældende sogn. I 2020 var deltagelsen på valgforsamlingerne på 1,3 procent af de stemmeberettigede.

Den nye valgform giver fortsat mulighed for at udløse et afstemningsvalg (også kaldet et urnevalg) mellem flere kandidatlister.

• menighed
• folkekirken
• kirkeforfatning