miljøforskning

Forurening og andre miljøpåvirkninger har især fra midten af 1960'erne fået voksende indflydelse på samfundets udvikling. Miljøforandringer, der forringer vore livsbetingelser og aktivitetsmuligheder, kan opfattes som en samfundsomkostning, skønt det kan være vanskeligt at værdisætte forringelsen. Tidligere kunne der fx hentes drikkevand fra rent grundvand, stort set uden at rense vandet; forureningen af grundvandet med bl.a. nitrat og pesticider har ændret denne naturresurse.

Ønskes den grundvandsbaserede vandforsyning opretholdt, kan man vælge at rense vandet bedre, inden det sendes ud til forbrugerne, eller at sætte ind over for forureningens kilder, fx ved at fjerne gamle kemikalieaffaldsdepoter og nedsætte forbruget af gødning og pesticider på markerne. Begge løsninger belaster samfundet økonomisk, men de påvirker miljø- og samfundsudviklingen forskelligt. Valget afhænger i høj grad af den viden, der er til rådighed, når beslutningen skal træffes, og det er miljøforskningens opgave at etablere det bedst mulige vidensgrundlag for disse afgørelser.

Vidensgrundlaget udvikles både inden for de traditionelle videnskabsgrene og i tværfaglige kombinationer. Kendskabet til fx grundvand og forurenende kemiske stoffer tilvejebringes hovedsagelig af det naturvidenskabelige fagområde, udviklingen af rensningsteknologi og anden miljøteknologi foregår inden for de teknologiske videnskaber, og undersøgelserne af de økonomiske, sociale og øvrige samfundsmæssige forhold varetages fortrinsvis af samfundsvidenskaben. Sammenkædningen af de enkelte bidrag til en helhedsorienteret præsentation af alternative løsninger og deres miljø- og samfundsmæssige konsekvenser er en særlig tværfaglig disciplin i miljøforskningen.

Mens den anvendte miljøforskning arbejder med aktuelle miljøproblemer, er den strategiske miljøforskning især beskæftiget med at udvikle fremtidsbilleder (scenarier) inden for de dele af samfundsudviklingen, der kan forventes at skabe fremtidige miljøproblemer. Her vurderer man desuden de miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af forskellige udviklingsforløb.

Danmarks miljøproblemer kan lige så lidt som økonomi og andre samfundsforhold betragtes isoleret. Atmosfæren og vore havområder påvirkes i høj grad af handlinger i vore nabolande, og globale miljøproblemer som klimaændringer og udryddelse af dyre- og plantearter øver indflydelse på vore fremtidige levevilkår og udfoldelsesmuligheder. Ændringerne i miljøproblemernes karakter og omfang har sammen med den generelle globalisering af samfundslivet øget behovet for udveksling af data og anden viden på miljøområdet, og miljøforskningen foregår i stigende grad som et internationalt samarbejde, bl.a. i særlige forskningsprojekter og ved offentliggørelse af forskningsresultater i internationale tidsskrifter og på Internettet. For dansk miljøforskning spiller samarbejdet i EU's forskningsprogrammer en særlig rolle.

Dansk miljøforskning blev formaliseret som en selvstændig videnskabsgren i forbindelse med miljøreformen i 1974, da det nye Miljøministerium oprettede egne sektorforskningslaboratorier under Miljøstyrelsen, bl.a. Luftforureningslaboratoriet ved Roskilde, Havforureningslaboratoriet i Charlottenlund og Ferskvandslaboratoriet i Silkeborg. De fik bl.a. til opgave at undersøge miljøkvaliteten i atmosfære, hav, ferskvand og jordbund og bistå myndighederne med at løse aktuelle miljøproblemer. Opgaverne blev fra 1989 videreført af forskningsinstitutionen Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Miljøministeriet, fra 2011 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, der bl.a. beskæftiger sig med emner som miljø og sundhed, klimaændringer, miljøovervågning og miljøforvaltning.

Landbrugsrelateret miljøforskning gennemføres bl.a. ved AU Foulum og ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. En stor del af den teknologiske miljøforskning varetages af DTU Miljø og en række rådgivende virksomheder, mens især undersøgelserne inden for fagområder som miljøkemi, økologi og økotoksikologi foregår ved universiteternes naturvidenskabelige institutter. Den økonomiske, sociale og retslige miljøforskning foregår overvejende ved universiteternes samfundsvidenskabelige institutter.

Efter en international evaluering af dansk miljøforskning etableredes i 1992 Det Strategiske Forskningsprogram som et samarbejde mellem Miljø- og Energiministeriet, Forskningsministeriet og flere andre ministerier. Formålet var at styrke vidensgrundlaget for de langsigtede miljøpolitiske beslutninger, sikre en koordineret forskningsindsats, øge forskningens internationalisering og forbedre formidlingen af forskningsresultater til brugerne. Programmet var udformet med delprogrammer under overskrifter som fx "Atmosfære og luftforurening" og "Samfund og kultur". Forskningen foregik i såkaldte murstensløse centre, hvor forskere fra forskellige institutioner samarbejder inden for et særligt emneområde.

Delprogrammet "Samfund og kultur" omfattede bl.a. undersøgelser af de virkemidler, som samfundet kan benytte for at nå miljøpolitiske mål. En offentlig styring alene vha. love og regler i form af krav og normer har vist sig utilstrækkelig til at opnå den ønskede udvikling og suppleres i stigende omfang med styringsmidler, der på anden måde tilskynder borgere og virksomheder til en mere miljøbevidst adfærd. Interessen samler sig især om de økonomiske styringsmidler, bl.a. offentlige tilskud til produktionsvirksomheder, der indfører renere teknologi og miljøstyring, eller grøn afgift på forbrug af naturresurser som fx vand og fossile brændstoffer samt på produkter, der kan skade miljøet i forbindelse med fremstilling, anvendelse eller bortskaffelse. Se også miljøafgift.

Forskningsprogrammet blev afsluttet 2004.

Som opfølgning på den internationale miljøkonference i Rio de Janeiro 1992 styrkede dansk miljøforskning sin indsats i udviklingslande. Det overordnede mål var at medvirke til at forbedre vidensgrundlaget for en bæredygtig udvikling. Programmet "Skov og folk" i Thailand analyserede fx indflydelsen af forskellige driftsformer på skovenes økologiske stofkredsløb og artsrigdom (biodiversitet). Programmet lagde vægt på, at der skabes ny viden, som kan bruges til at tilrettelægge skovdriften på en sådan måde, at det styrker lokalbefolkningens økonomiske og kulturelle udvikling.