pesticider

De mest brugte pesticider er herbicider mod ukrudt, fungicider mod svampe og insekticider mod skadedyr. Derudover anvendes også molluskicider mod snegle og vækstreguleringsmidler, se vækstregulering. Bactericider mod bakterier, acaricider mod mider og nematicider mod orme er mindre anvendte.

Inden et pesticid kan markedsføres og bruges i Danmark, skal det efter meget grundige undersøgelser godkendes af Miljøstyrelsen. Pesticider er reguleret af den såkaldte Pesticidforordning i EU.

I 1913 blev Statens plantepatologiske Forsøg oprettet, og her blev der udført forsøg med afprøvning af pesticider mod skadegørere. Der skete dog først en større stigning i brugen af pesticider i 1950'erne. Den første pesticidstatistik blev udgivet i 1956. I 1984 var salget af pesticider femdoblet i forhold til 1956.

Det stigende forbrug af pesticider gav dog bekymring for påvirkning af grundvand og miljøet, da pesticiderne under anvendelsen spredes på marker og i frugtplantager, hvorfra de kan spredes videre til overfladevand og grundvand (se artiklen om pesticider og grundvand). Der har også været forurening fra selve produktionen, fx fra Cheminova-fabrikken (i dag FMC Rønland) på Rønland og Høfte 42; disse forureninger anses i dag for at være såkaldte generationsforureninger. Derudover opdagede man i løbet af 1960’erne, at nogle pesticider (fx DDT) blev ophobet i fødekæden (bioakkumulation). De dyr, som ligger øverst i fødekæden, fx rovfugle, havde høje koncentrationer af pesticider i kroppen, hvilket bl.a. medførte, at æggenes skal blev så tynd, at mange æg gik i stykker, inden de blev udruget. Brug af pesticider spiller således en væsentlig rolle i biodiversitetskrisen, både direkte og indirekte i det effektive landbrug med store arealer med monokulturer, som anvendelse af pesticider har muliggjort.

I 1986 blev den første pesticidhandlingsplan vedtaget med en målsætning om en 50 procents reduktion af både kg aktivt stof og den såkaldte behandlingshyppighed (BH) inden 1997. Forbruget i kg aktivstof er ikke velegnet til at måle forbruget, da flere nyere pesticider er virksomme ved en lavere mængde aktivt stof. Derfor blev behandlingshyppighed indført; det defineres som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et aktivstof i kalenderåret. Den beregnes på basis af salget af pesticider.

Siden har der været flere handlingsplaner for nedsættelse af pesticidforbruget. Forbruget målt som kg virksomt stof er faldet løbende siden 1980'erne, mens behandlingshyppigheden ikke er faldet de senere år.

Siden 2013 har man anvendt den såkaldte Pesticidbelastningsindikator (PBI) til at måle udviklingen i anvendelse af pesticider i dansk landbrug, fordi det vurderes at være et bedre mål end behandlingshyppigheden. PBI er en national indikator, der angiver et mål for den potentielle belastning af sundhed, natur og grundvand fra pesticider. Den beregnes ud fra den samlede belastning for de enkelte pesticider i den mængde, de er blevet solgt. PBI viser belastningen i forhold til det konventionelle landbrugsareal i referenceåret 2007.

Belastningen beregnes for:

• Sundhed: giver et mål for den belastning, som sprøjteføreren udsættes for ved at håndtere og anvende pesticiderne.
• Miljøadfærd: udtrykker, hvor hurtigt pesticiderne nedbrydes i jorden, deres risiko for at blive ophobet i fødekæder og risikoen for, at de siver ned til grundvandet.
• Miljøeffekt: giver et mål for pesticidernes giftighed over for dyr og planter i marken (fx regnorme og bier) og den omgivende natur (fx fisk og fugle).

Beregningerne af PBI sker med udgangspunkt i aktivstoffernes og produkternes iboende egenskaber og er således et udtryk for mulige påvirkninger, men ikke et udtryk for, i hvilket omfang anvendelsen faktisk belaster sundhed og miljø.

Målsætningen for PBI blev første gang indført med Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016, hvor PBI skulle reduceres med 40 procent i forhold til 2011 og dermed skulle ned på 1,96. I 2013 blev der også indført en differentieret pesticidafgift, der betød, at afgiften på de mest belastende pesticider steg. Omlægningen af afgiften resulterede i, at PBI faldt til under 2,0 i de følgende år.

I den seneste Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 skal PBI ned på 1,43 baseret på salgstal i 2025. Sprøjtemiddelstrategierne er Danmarks nationale handlingsplaner for bæredygtig anvendelse af pesticider.

Miljøstyrelsen udgiver hvert år en Bekæmpelsesmiddelstatistik, som indeholder en statistik over salget af bekæmpelsesmidler og en opgørelse af pesticidbelastningen. Den årlige beregning af landbrugets behandlingshyppighed fremgår også af statistikken. Derudover ses en forbrugsstatistik, som er baseret på de elektronisk indberettede oplysninger fra landmændenes sprøjtejournaler, der hvert år siden 2011 er indberettet til Miljøstyrelsen.

Forekomsten og koncentrationen af udvalgte pesticider moniteres i vandmiljøet i Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA), som også omfatter den landsdækkende grundvandsovervågning (GRUMO).

I slutningen af 1980’erne blev der igangsat måleprogrammer med analyser for pesticider i grundvandet. Siden er antallet af pesticider, der analyseres for, steget. Desuden er et stigende antal nedbrydningsprodukter (metabolitter) blevet inkluderet i måleprogrammerne. Følsomheden af analyseteknikkerne er stærkt forbedret, så pesticider og deres nedbrydningsprodukter i dag påvises i over halvdelen af de analyserede grundvandsboringer, der benyttes til drikkevandsproduktion. Koncentrationen i grundvandsboringerne overskrider kravværdierne for drikkevand i 12-15 % af målingerne, så vandforsyningerne enten må fortynde eller rense dette grundvand for at overholde kravværdierne til drikkevand.

• biocider
• pesticider og grundvand
• plantesygdomme
• skadedyr

• Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik