Miniaturebog. Diamond Classic 1819.
Miniaturebog

Miniaturebøger er bøger, der totalt måler mindre end 3 x 4 engelske tommer (7,62 x 10.16 cm.) på nogen led. Bøger på mindre end 1 tomme (2,54 cm.) kaldes macrominiature-bøger.

Bøger i miniatureformat kendes fra de ældste kulturer og er et stort bibliofilt samlerområde. De var oprindeligt håndtegnede og bemalede unika og udtryk for en illuminators og bogbinders talent. De var udbredt i Vesten siden 1700-tallet til bittesmå bibeludgaver, salmebøger, inventar til dukkehuse, kærestegaver – og som små, diskrete etikettebøger til unge piger i det finere selskabsliv.

Håndværk og teknik

Med stentrykkerkunsten (litografien) i begyndelsen af 1800-tallet kunne selv meget små håndtegnede eller kobberstukne tekster og billeder kalkeres over på litografiske sten og trykkes i mange eksemplarer. Miniaturebøger blev en kommerciel vare og interessant for forlagene og de grafiske fag.

Med hurtiggående rotationspresser kunne man nu også i klassisk bogtryk understøtte både den gryende industrialismes behov for aviser og reklametryk – og på tyndt papir trykke store oplag af bøger i små formater. Siden 1800-tallets begyndelse blev de en målestok for typografiens formåen. Forlag specielt i England og Tyskland udsendte prisbillige, komplette bibeludgaver og samlede værker af klassiske forfatterskaber i meget små bogformater. Populært var formatet 7 x 11 cm med skriften i 9 punkt ("Brilliant" (eng:.) "Diamond") – og også regulære miniaturebøger blev en reklame- og konkurrence-gimmick.

Miniaturebog fra 1730
Af /Vangsgaards Antikvariat.
Licens: CC BY 2.0

Historien

Ældst blandt miniaturebøger trykt med enkelte løse typer er Bloem-hofje (Amsterdam 1674), der måler 9 x 11 mm men kun har få bogstaver på hver af bogens 26 blade. Et dansk eksempel er Joachim Schmidts Morgen- og Aften-Offer til hver Dag i Ugen (København, 1730) 3,9 x 6 cm. Blandt senere rekordindehavere er den næsten ukendte, engelske bogtrykker "Mr." Corrals The Holy Bible (London 1816) sat i en 5-punkts skrift (1,25 mm). En lille bog med genoptryk af et brev fra Galilei betegnet Galilei a Madame Christina (Padua 1897) måler 11 x 18 mm og anses stadig for den mindste regulære bog trykt i bogtryk med løse typer.

Med reproteknikkens fremkomst i slutningen af 1800-tallet kunne skrift sættes fotografisk ned til helt uvirkeligt små størrelser, og i digital teknik kan skrift gøres mikroskopisk. Smukke miniaturebøger skabes stadigt, men måske med mindre håndværksmæssig charme.

Læs mere i Lex

Litteratur

  • Miniature Book Society, Ohio (mbs.org)
  • Myrvold, Kristina m.fl.: Miniature Books. Equinox Publ.Ltd., 2019
  • Schloss, Albert: Bijou Almanacs 1839-1843. London. Nattali & Maurice, 1969

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig