nældefeber

Histamin findes i lagrene i mastceller. Mastceller er en celletype, der ligger spredt i læderhuden og i slimhinderne.

Mastcellerne spiller en central rolle i allergiske reaktioner, især såkaldt type I-allergi. Ved denne form for allergi har personen produceret antistof af en speciel type (IgE), fx mod protein i æg eller i komælk. Hvis en allergisk person indtager et stof, som vedkommende er allergisk over for (allergener), vil allergenerne kunne binde til specifikke antistoffer, som findes på overfladen af mastcellerne. Dette udløser en reaktion i mastcellerne, der resulterer i frisættelse af histamin. Histamin binder sig til receptorer på blodårerne, hvilket fører til, at blodårerne udvider sig og blodplasma kan sive ud i det omgivende væv. Histamin kan også binde sig til nerver i huden og på den måde udløse kløe.

Allergi skyldes, at immunsystemet har dannet antistof mod det, man er allergisk over for. Ved allergi mod fx æg findes der antistof i huden og i blodet, der specifikt genkender et eller flere proteiner i æg. Disse antistoffer sidder bl.a. på overfladen af mastceller, og ved kontakt med de proteiner, som antistofferne er rettet mod, vil cellen blive aktiveret. Hvis en person, der er allergisk over for æg, spiser æg, vil en lille del af proteinerne blive optaget i organismen og med blodet ført rundt i kroppen. Når æg-proteiner kommer i kontakt med antistofferne, der sidder på mastcellerne, frisættes histamin, som fører til nældefeber.

Reaktionen kommer hurtigt, oftest mens man spiser æg og oftest inden for en time. Et kendetegn ved allergisk nældefeber er, at reaktionen er reproducerbar, altså at det sker hver gang personen spiser æg. Dette gør, at det som regel er let at finde frem til, hvad der har udløst reaktionen. Allergisk nældefeber kan også forårsages af direkte hudkontakt med det, man er allergisk over for, enten under forarbejdning af fødevarer, eller ved kontakt med kæledyr med pels eller latex (naturgummi). Nældefeber udløst via direkte hudkontakt kaldes kontaktnældefeber eller kontakturticaria, og forekommer det i forbindelse med erhvervsarbejde, falder det samtidig ind under gruppen af erhvervsbetingede allergier.

Mastcellerne i huden kan i nogle tilfælde frisætte histamin forårsaget af andre mekanismer end allergiske reaktioner. Et eksempel er et barn, der spiser mange jordbær eller tomater, og derefter udvikler akut nældefeber. Mekanismen bag denne reaktion er ikke klarlagt, men det formodes, at bær, frugter og grønsager indeholder stoffer, der påvirker mastcellerne direkte og aktiverer dem til at frisætte histamin. Til forskel fra en ægte allergisk reaktion skal der i disse tilfælde meget mere til, før reaktionen sker. Det er typisk, at barnet sædvanligvis tåler fødevaren senere.

Lægemidler som bl.a. opioider og røntgenkontrastmidler kan også fremkalde reaktioner af denne type.

Nældefeber, der debuterer efter en infektionssygdom, tilhører også gruppen af ikke-allergisk nældefeber, som kan forekomme enten i akutte eller kroniske former.

Når kløe og udslæt har været til stede i mere end seks uger, bliver sygdommen kaldt for kronisk nældefeber. Hos de fleste, som har kronisk nældefeber, er det svært at se nogen klar sammenhæng mellem variationer i symptomerne, og hvad de spiser, gør, eller andre ydre faktorer.

I mere end 90 % af tilfældene af kronisk nældefeber er det ikke muligt at påvise nogen sandsynlig årsag til udslættet. I mangel af påviselig årsag kaldes det gerne for kronisk idiopatisk urticaria (spontan urticaria). Mange af disse tilfælde skyldes, at immunsystemet producerer antistoffer, som aktiverer mastcellerne til frisættelse af histamin og andre mediatorer, som så udløser symptomerne. Baggrunden for dannelsen af disse antistoffer er ukendt, men kan være relateret til en infektionssygdom. Denne hypotese passer med, at nældefeber ofte følger i perioden efter en virusinfektion, fx forkølelse eller influenza, men dette har få behandlingsmæssige konsekvenser.

Nogle patienter med kronisk nældefeber mistænker, at udslættet skyldes kosten, men det kan sjældent bekræftes.

Belastninger som tryk, kulde, varme og sol kan udløse såkaldt fysisk nældefeber. Man regner disse som varianter af kronisk nældefeber. Årsagen er ukendt.

Hos omkring 10 % af befolkningen bliver det dannet kvadler, hvis man ridser i huden. Dette fænomen bliver kaldt dermografisme og bliver ikke regnet som nældefeber, hvis ikke der samtidig opstår kløe.