National menneskerettighedsinstitution er en ombudsmandslignende institution, der har til formål at beskytte og fremme menneskerettighederne nationalt. De institutionelle rammer for nationale menneskerettighedsinstitutioner er internationalt reguleret i de såkaldte Paris-principper, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1993. Heri fastlægges principper for uafhængighed og mandat. Uafhængigheden tillægges stor vægt, idet institutionen frit skal kunne rejse spørgsmål vedr. overholdelse af menneskerettighederne, hvilket ofte kan være politisk følsomt. Mandatet omfatter overvågning, rådgivning, information, uddannelse og i visse tilfælde individuel klagebehandling i forhold til overholdelse af menneskerettighederne. Antallet af institutioner steg fra fem i 1990 til ca. 100 i 2006. Den ældste institution er den franske menneskerettighedskommission fra 1948. For at blive anerkendt som national institution skal institutionen oprettes ved lov, og mange af de nye institutioner bliver oprettet i de enkelte landes forfatning. Det Danske Institut for Menneskerettigheder er den danske nationale menneskerettighedsinstitution.