nulhypotese

En nulhypotese er en antagelse, der afprøves i et statistisk test.

Et eksempel på en nulhypotese er, at to medicinske præparater, et nyt og et gammelt, har samme virkning. I det statistiske test undersøges, om data er så meget i modstrid med nulhypotesen, at den må afvises. Det sker, hvis målinger viser, at det nye præparat er så meget bedre end det gamle, at forskellen ikke blot kan tilskrives tilfældigheder.

I dette tænkte eksempel kan man tænke, at det nye præparat giver helbredelse for 64 % af patienterne, mens det gamle kun gjorde det for 58 %. Nulhypotesen er, at de to præparater giver samme sandsynlighed for helbredelse, hvorved forskellen på 6 procentpoint kan skyldes tilfældigheder. I det statistiske test undersøges, hvor sandsynlig en sådan afvigelse er, og hvis denne sandsynlighed er meget lav, konkluderes det, at afvigelsen nok snarere skyldes forskelle på præparaternes effekt, end at en så sjælden hændelse er indtruffet. Sandsynligheden, der kaldes en signifikanssandsynlighed, beregnes under antagelsen, at nulhypotesen er sand, dvs. i dette eksempel at de to præparater virker ens. En meget brugt grænse er, at nulhypotesen forkastes, hvis signifikanssandsynligheden er mindre end 5 %.

For at beregne denne signifikanssandsynlighed skal sandsynlighedsfordelingerne for de to procenter kendes enten eksakt, tilnærmet eller i visse tilfælde ud fra simulationer.