optikusatrofi

Synsnerven består af cirka 1,2 millioner udløbere (aksoner) fra nethindens ganglieceller. Sygdommen eller skaden, der medfører nervefibertabet, kan ramme hvor som helst i aksonernes forløb. De mest almindelige årsager til optikusatrofi er svigtende blodforsyning, udtalte betændelsestilstande, tryk mod synsnerven og hel eller delvis overrivning af nerven. Andre vigtige årsager til optikusatrofi er arvelige sygdomme, forgiftninger, fremskreden grøn stær, højt tryk inde i kraniet (intrakranielt tryk) og stråleskader.

Generelt er der meget begrænsede muligheder for at behandle en allerede indtruffet optikusatrofi. Behandling vil primært bestå i hurtigst muligt at identificere og om muligt behandle den bagvedliggende årsag til atrofien. Det mest kendte eksempel på dette er behandling af metanolforgiftning med almindelig alkohol (etanol). Ved den arvelige mitokondriebaserede sygdom Lebers hereditære optikusneuropati kan lægemidlet idebenon bidrage til bedre bevarelse af synsfunktionen.

Afhængig af årsag og skadeomfang vil optikusatrofi medføre større eller mindre synstab, varierende fra let reduceret synsfunktion til fuldstændig blindhed. Udviklingen af synstabet vil også kunne variere betydeligt fra langsom og gradvis synsnedsættelse ved kronisk, moderat trykforøgelse mod synsnerven til pludselig blindhed ved overrivning af synsnerven, som kan ske ved alvorlige trafikulykker.

• syn
• synsnerven
• øjnene