organisationspsykologi

Organisationsudvikling stammer bl.a. fra organisationspsykologerne Edgar Schein (1928-2023) og Chris Argyris (1923-2013). De udviklede en lang række modeller og begreber, som var med til at udbrede organisationspsykologien og gøre den mainstream. Edgar Schein bidrog bl.a. med begreber og modeller om organisationskultur.

Chris Argyris samarbejdede med den amerikanske filosof Donald Schön (1930-1997), og deres arbejde udmundede bl.a. i begreber og modeller til at forstå læring i organisationer samt refleksionsprocesser.

Ledelse interesserer sig ligesom organisationspsykologien for samspillet mellem individer i organisationen. Samtidig handler ledelse om at få individer eller en gruppe til at arbejde hen imod opfyldelsen af et givet mål. Her skal processen ikke forstås som teknisk eller mekanisk, men handler i stedet om det relationelle, som netop organisationspsykologien interesserer sig for. I organisationer bruges organisationspsykologien bl.a. i forbindelse med ledelsesudvikling.

Gruppedynamikker og samarbejde viser grænsefladen til socialpsykologien, der interesserer sig for samspillet og den gensidige påvirkning mellem individet og dets sociale omgivelser. Interessen for gruppedynamikker og samarbejde kan ligeledes spores tilbage til Hawthorne-eksperimenterne.

Herudover har den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin (1890-1947) været en stor bidragsyder med hans forskning i gruppenormer, gruppedynamik og begrebet modstand mod forandring.

Trivsel og motivation er helt grundlæggende indenfor organisationspsykologien. For individers adfærd påvirkes af, om de trives og er motiverede, hvilket også kan spores tilbage til Hawthorne-eksperimenterne. Trivsel handler om individets velbefindende og oplevelsen af overskud, arbejdsglæde m.m. Man måler ofte på trivslen i organisationer ved hjælp af trivselsmålinger, som giver en indikation om, hvorvidt medarbejdere og ledere trives. Motivation handler om individets lyst til at løse arbejdsopgaver, tage initiativ og engagere sig i arbejdet. Dermed har motivationen stor indflydelse på produktiviteten i organisationen.

Rekruttering i organisationer trækker ligeledes på organisationspsykologien og viser grænsefladen til træk- og personlighedspsykologien. Dette skyldes, at der i praksis ofte indgår psykologiske tests i rekrutteringsprocessen som et værktøj til at afdække en kandidats adfærdsmønstre, motivationsfaktorer og præferencer.

I starten af 1900-tallet gik organisationspsykologi under betegnelsen industrial psychology i USA. Her gennemførtes en række empiriske studier af arbejdsforhold, produktivitet og sociale relationer på arbejdspladsen. Det mest kendte er fra 1927-1932, kaldet Hawthorne-eksperimenterne. Her opdagede man, hvordan medarbejdernes produktivitet i højere grad blev påvirket af ledelsens opmærksomhed og interesse samt gruppedynamikker end mere tekniske forhold som arbejdsstilling og belysning.

I forlængelse af Hawthorne-eksperimenterne udvikledes Human Relations-skolen. Den bygger på en grundlæggende erkendelse af, at der i organisationer eksisterer et uformelt socialt system bestående af sociale grupper, uformelle ledere og normer. Adfærd og produktivitet påvirkes altså ikke kun gennem økonomiske incitamenter som løn, men i høj grad af trivsel og sociale processer.

Organisationspsykologien udskilte sig dog først som selvstændig disciplin i 1960'erne. Dette skyldtes bl.a. erfaringer fra 2. Verdenskrig, industrialiseringens acceleration og tiltagende arbejdsdeling. Vigtige bidragsydere var de amerikanske organisationspsykologer Edgar Schein (1928-2023) og Chris Argyris (1923-2013), som har haft stor indflydelse på feltet, som det er i dag. Deres bidrag understregede, at organisationspsykologien både interesserer sig for medarbejdernes og ledernes indflydelse på organisationen, såvel som organisationens indflydelse på medarbejderne og lederne.

På det tidspunkt begyndte ligeledes en interesse og et behov for rekrutteringsteknikker, jobselektionsprincipper og jobdesign på grund af den øgede industrialisering og udfordringer omkring tilpasning af mennesker og maskiner til hinanden.

I efterkrigstiden skete der også en opblomstring af psykometrien, som er det fagområde indenfor psykologien, der beskæftiger sig med måling af mentale evner og færdigheder. Årsagen til denne opblomstring var udfordringerne med at rekruttere soldater, der kunne klare mosten ved frontlinjen under krigen. Desuden opstod der et behov for behandling af krigstraumer og kollektiv behandling af Holocaust-traumer. Dette gav inspiration til en række socialpsykologiske eksperimenter om bl.a. konformitet, altså det at man tilpasser sig en gruppes normer og holdninger for at passe ind.

Organisationspsykologien har udviklet sig over årene og yderligere forskere har været med til at udbrede feltet. Herunder den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick (født 1936) ved bl.a. at introducere begreber som meningsskabelse (sensemaking) og organisationer som løst koblede systemer.

Organisationspsykologien er stadig et fagområde, der udvikler sig. Dette gælder både indenfor forskningen men også i praksis.