Perforantvener er blodårer, der forbinder det overfladiske venesystem i arme og ben med det dybe subfasciale venesystem under muskelfascien. De er en type anastomoser og gennemborer (perforerer) muskelfascien.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer af latin perforare, 'gennembore'
- Også kendt som
-
venae perforantes, perforanter, kommunikantvener
Perforantvenerne leder blodet fra de overfladiske vener ind til de dybe vener og er udstyret med veneklapper, så blodet kun kan strømme i den retning.
Hvis klapperne bliver defekte, også kaldet perforantinsufficiens, vil muskulaturen og blodtrykket i stedet presse blodet i modsat retning, fra de dybe til de overfladiske vener. Venerne vil dermed udvides, blodtrykket i venerne øges og kan medføre tendens til åreknuder og bensår.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.