pinse

Festen har sine længste rødder i Det Gamle Testamente, hvor pinsen er en takkefest for kornhøsten. Den finder sted syv uger eller 50 dage efter påske (3. Mosebog, 23,15f.); den kaldes også for ugefest (fx 2. Mosebog, 34,22). I jødedommen fejredes pinsen (hebraisk shavuot) først som en høstfest, men siden til minde om, da israelitterne modtog den hellige lovgivning, Torahen, på bjerget Sinai.

Den kristne pinsefest er en fejring af Helligåndens komme og kirkens grundlæggelse. I Apostlenes Gerninger (2,1-13) fortælles det, at disciplene forsamledes den 50. dag efter påske. De fyldtes da af Helligånden og begyndte at tale i andre tungemål, så alle fremmødte hørte dem tale i deres eget sprog.

I kirkens historie var pinsen i begyndelsen betegnelse for alle 50 dage fra påskedag, siden 300-tallet fejrede man den 50. dag som Helligåndsfest, ti dage efter Kristi Himmelfart. I oldkirken blev pinsefesten ved siden af påske og helligtrekonger en vigtig dåbstermin.

I folkekirkens gudstjeneste knyttes pinsens kirkelige betydning sammen med naturens opvågnen og lysets komme i forårstiden, fx i Grundtvigs store pinsesalme I al sin glans nu stråler solen (1843).

Pinsen er ikke forbundet med mange folkelige traditioner i Danmark, men sådan har det ikke altid været.

Ifølge dansk folketro kan man se pinsesolen danse pinsemorgen. Der er formentlig tale om en tradition, der på grund af ændringer i vejrliget er overført fra påskemorgen, hvor solen angiveligt skulle danse i glæde over Jesu opstandelse.

Ved pinse er skoven fuldt udsprunget, og i de større byer i 1800-tallet blev fridagene hyppigt benyttet til skovture og frokoster i nærliggende grønne områder. I områder uden meget skov blev der afholdt sammenlignelige "pinseboder" i grøftekanter og lignende.

I dele af det vestlige Sønderjylland har der tillige været tradition for, at børn holdt "pinsebryllup", hvorunder de formede et optog og legende valgte en prinsebrudgom, -brud osv. I løbet af 1900-tallet blev pinsen en oplagt tid for afholdelse af reelle bryllupper. Mange vælger således at gifte sig i denne forlængede weekend.

I en periode var pinsen en anledning til at invitere familie og venner hjem til frokost. Denne tradition lader nu til dels at være blevet udkonkurreret af de nærliggende påskefrokoster. Omkring årtusindeskiftet forsøgte biskop Jan Lindhardt at genoplive denne tradition ved at knytte en særlig madtradition, pinsefisken, til den danske pinsefejring.

Danske fiskehandlere har siden kåret en årlig pinsefisk. Den første pinsefisk var ålen (2000); i 2025 modtog havkatten denne titel.

• Jesus
• jul
• kirkeår
• påske