Nutidens danske påskeskikke har både religiøse og folkelige rødder. Nogle af disse knytter sig til Kristi lidelseshistorie, mens andre menes at være levn fra førkristne forårsskikke. Vores samtidige påskefejringer kan således kobles til en lang række historiske skikke, der på hver sin vis har været med til at markere og fejre forårets komme, fx skikkene med gækkebrev og aprilsnar.
Nogle ældre og nyere påskeskikke er alene knyttet til bestemte dage. Det har tidligere været almindeligt at spise grønkålssuppe med syv eller ni slags grønt skærtorsdag, rugmelsgrød eller andre triste retter langfredag og skidne æg om lørdagen; deraf navnet skidenlørdag.
Disse retter er dels forbundet med en forventning om mådehold i forbindelse med ihukommelse af Kristi lidelse, dels med forestillinger om især ægget og kålens næringsværdi. I det hele taget har påsken i dansk folketro været koblet til særlige forestillinger om helbredelse, og det hed sig bl.a., at man ved at spise et æble på fastende hjerte kunne modvirke koldfeber.
De spartanske retter blev med velstandsstigningen i slutningen af 1950'erne efterhånden erstattet af flere påskefrokoster med venner og familie. Oprindeligt var påskefrokosten dog en markering af, at den lange fasteperiode var overstået.
Påskemenuen bærer stadig i dag præg af højtidens historiske og religiøse baggrund, idet det med fryseteknologiens udvikling oer blevet muligt at servere lam selv i de år, påsken falder tidligt. Æg og sild er også faste elementer i danske påskefrokoster.
I visse øsamfund, fx på Ærø, er der påskelørdag tradition for, at unge mennesker mødes på stranden, hvor de koger æg og måske overnatter til næste dag. Påskemorgen er der flere steder tillige tradition for, at man står tidligt op for at se solen danse af glæde over Kristi opstandelse (se også pinse).
Påskedagene var generelt fest- og glædesdage med familiebesøg og god mad og udgjorde samtidig indledningen til sommerens udendørslege.
Denne udvikling er blevet forstærket af, at de fleste børneinstitutioner i dag forlænger helligdagene med fridage, således at mange i dag holder en længere påskeferie. Helligdagslovgivningen er desuden løbende blevet lempet, så tidligere tiders forbud om fx musiceren og filmforevisning ikke længere gælder.
Med Helligdagsordningen af 1845 blev der i Danmark indført forbud mod at afholde offentlige forlystelser i alle påskens dage. Forbuddet blev dog lempet flere gange i løbet af 1900-tallet, og de sidste restriktioner i påskedagene blev formelt afviklet med ændringen af helligdagslovgivningen i 1991.
Lukkeloven betyder dog, at mange danske butikker stadig må holde lukket under påskens helligdage.
Kommentarer (3)
skrev Jens Philip Yazdani
Hej,
Der står noget i artiklen, der ikke kan holde : “Ugen, der leder op til påskeugen, kaldes den stille uge […] Selve påskeugen rækker fra palmesøndag til påskelørdag.”. Under indlægget den stille uge, står der: “ Den stille uge er ugen før påske, fra palmesøndag til påskedag.”. Det flugter også væsentligt bedre med den norske, hvor de skriver: “ Den stille uke er betegnelsen på uken mellom palmesøndag og påskedag.
Påskeuken er uken mellom første påskedag og andre søndag etter påske (som er navnet på søndagen som kommer én uke etter første påskedag). Denne perioden er fra gammelt av kalt påskeoktaven og inkluderer søndagene i begge ender av perioden.
På folkemunne benyttes begrepet påskeuken ofte om uken mellom palmesøndag og første påskedag, altså det som i kirkelig språkbruk kalles den stille uke.”.
Måske I kan klargøre, hvad det egenligt er op og ned og rette teksten derefter, for lige nu står der, at påskeugen både er den stille uge og ugen efter den stille uge - og det kan næppe passe.
Alt vel og glædelig påske!
svarede Caroline Nyvang
Tak. Det er præciseret.
skrev Mathias Emil Kaae
Hej, uden at jeg er helt sikker på dette så vil jeg mene, at påsken ligeledes i mange vestlige kirker er den vigtigste højtid. Det kan man fx se i den katolske kirke i Sydeuropa. Mvh. Mathias Emil Kaae
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.