Pneumografi er en betegnelse, der dækker over forskellige metoder til at undersøge vejrtrækning og organer ved hjælp af luft.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra græsk pneuma ‘luft’ og grafein ‘skrive’

Traditionelt henviste pneumografi til en røntgenundersøgelse, hvor luft blev brugt som kontrastmiddel til at gøre organer eller strukturer synlige. Da luft ikke absorberer røntgenstråler, vises den som sort på et røntgenbillede, hvilket skaber kontrast til for eksempel knogle, der vises hvidt. Før ultralyd, CT og MR blev udbredt, anvendte man luft til at få et bedre billede af indre strukturer. Eksempelvis kunne man ved (pneumo) encefalografi føre luft ind i hjernens hulrum for indirekte at vurdere sygdomme i hjernen. En anden metode var at sprøjte luft ind i bughulen for at undersøge tarmvæggen eller identificere sygdomsprocesser.

Moderne former for pneumografi

I dag anvendes disse invasive former for pneumografi sjældent, men metoden bruges også i en mere moderne og skånsom kontekst:

Impedans-pneumografi er en ikke-invasiv metode til at måle en persons åndedrætsfrekvens og vejrtrækningsmønstre. I stedet for røntgen bruger metoden små elektroder på huden til at måle ændringer i elektrisk modstand (impedans), som opstår når brystkassen bevæger sig under ind- og udånding. Det er en enkel og smertefri måde at overvåge vejrtrækning på og bruges ofte i søvnundersøgelser, på intensivafdelinger og til langvarig overvågning af patienter med vejrtrækningsproblemer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig