Holdene spiller mod hinanden efter cup-princippet om at komme i finalen, der som hovedregel afvikles Kristi himmelfartsdag. Finalerne i 2006 og 2014 blev dog spillet dagen før store bededag, og i 2020 blev finalen først spillet den 1. juli pga. COVID-19.
Alle pokalfinaler, undtagen seks, er blevet spillet i Københavns Idrætspark (nu: Parken). I 1991 blev finalen spillet på Odense Stadion, i 1992 på Aarhus Stadion, i 2020 på Blue Water Arena i Esbjerg, i 2021 på Ceres Park i Aarhus, i 2022 på Brøndby Stadion og i 2025 på MCH Arena i Herning.
Vinderne af pokalfinalen kan kalde sig pokalmestre og deltager den efterfølgende sæson i kvalifikationsturneringen til Europa League. F.C. København er med 10 titler det mest vindende hold, mens AGF har 9 titler. Efter finalen kårer danske sportsjournalister kampens man of the match, hér kaldet Årets Pokalfighter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.