Politisk klerikalisme, det forhold, at kirken og gejstligheden spiller en selvstændig og vigtig rolle i et lands politiske system. Betegnelsen vandt udbredelse under og især efter Den Franske Revolution i de katolske europæiske lande og i Latinamerika i en kamp mellem stat og kirke om magt og indflydelse i samfundet. Betegnelsen brugtes oftest i nedsættende betydning af de verdslige kredse om en "upassende" politisk indflydelse udøvet af kirke og gejstlighed gennem en udnyttelse af de menige trosfællers religiøse loyalitet. Med fremkomsten af kristelige demokratiske partier i de katolske lande efter 2. Verdenskrig har klerikalismen mistet betydning.