Skoleembedseksamen, universitetsuddannelse, beregnet på latinskole-, senere gymnasielærere. I 1849 blev Den philologisk-historiske Skoleembedseksamen oprettet til afløsning af den "besynderlige Examen for Skolelærere", der var indført med universitetsfundatsen af 1788. Begge lagde hovedvægten på de klassiske sprog, men 1849-ordningen vægtede i højere grad også nordisk sprog og litteratur. Den skoleembedseksamen (cand.mag., fra 1960 tillige cand.scient.), der var gældende frem til anden halvdel af 1900-t., blev indført i 1883. Den bestod af et hovedfag kombineret med et eller flere bifag og omfattede de centrale naturvidenskabelige og humanistiske fag. Den blev justeret adskillige gange, men ikke ændret afgørende, før den efter 1970 gradvis blev afløst af kandidateksaminer med et bredere sigte end alene gymnasieskolen. Se også magisterkonferens.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen præsenterer i dag et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.