En smittebærer har typisk ingen symptomer ved sygdom, så personen kan, uden at vide det, overføre mikroorganismer til andre personer, der kan blive syge. Overførslen kan fx ske ved nys, hvor inficeret sekret bliver spredt via aerosoler.
Nys
Af .

En smittebærer er en person, der er bærer af mikroorganismer, fx virus og bakterier, som kan overføres til andre og forårsage sygdom. En smittebærer vil oftest føle sig rask og ikke have symptomer på sygdom. Eksempler på hvor mikroorganismerne kan komme fra hos en smittebærer (smittefokus) er fra huden, blodet, tarmene eller sekret fra luftveje og svælg.

Eksempler

Eksempler på smitte fra en smittebærer er smitte med Covid-19, der kan overføres fra en smittet person uden symptomer til en anden person i nærheden via partikler i luften (aerosoler). MRSA (meticillin-resistente gule stafylokokker) kan findes på huden uden at give symptomer og overføres ved direkte kontakt til en anden person og kan give alvorlig infektion.

Bærere af hepatitis B- eller hepatitis C-virus føler sig helt raske, men kan overføre smitten til andre ved blodbåren kontakt. Bærere af hepatitis B og C kan derfor ikke bruges som bloddonorer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig