Spekulativ fiktion er en litterær genre, hvis handling og verden adskiller sig fra den virkelighed, vi lever i, i større eller mindre grad. Begrebet anvendes ofte som et paraplybegreb for genrer som fantasy, science fiction, klimafiktion, horror, new weird og magisk realisme. Begrebet har i særdeleshed vundet indpas gennem de sidste par årtier, men er ikke uden kontroverser.
Genren spekulativ fiktion adskiller sig fra fiktion ved, at den indeholder elementer af irrealisme. Eksempler på dette kan være magi, monstre, fremtidsteknologi eller historiske begivenheder, der udfolder sig på anderledes vis end i den reelle virkelighed. Disse spekulative træk fungerer som en markør for læseren, der gør det tydeligt, at teksten udfolder sig i en alternativ virkelighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.