svævestøv (arbejdsmiljø)

Eksponering for svævestøv kan påvirke både luftveje og kredsløb. De grovere partikler (PM10) aflejres primært i de øvre luftveje, mens de finere (PM2,5 og ultrafine partikler) kan trænge dybt ned i lungerne og videre ind i blodbanen. Korte perioder med høje koncentrationer kan forværre symptomer hos personer med astma, KOL og hjerte- og karsygdomme. Langvarig eksponering øger risikoen for kroniske luftvejssygdomme, hjerte- og karsygdomme og for tidlig død. WHO vurderer, at luftforurening med partikler globalt er blandt de væsentligste miljørelaterede årsager til sygdom og dødelighed.

I arbejdsmiljøsammenhæng kan svævestøv forekomme ved bygge- og anlægsarbejde, produktion, slibning, svejsning og håndtering af pulvermaterialer. Ifølge Arbejdstilsynet skal arbejdsgivere forebygge medarbejdernes eksponering ved tekniske foranstaltninger som ventilation, procesindkapsling og støvbegrænsning, og om nødvendigt bruge personlige værnemidler.

Grænseværdier for specifikke støvtyper, fx metalstøv og træstøv, findes i Arbejdstilsynets Grænseværdiliste, og risikovurdering skal udføres som led i virksomhedens kemiske arbejdspladsvurdering.

Der skelnes mellem primærpartikler, som udledes direkte til luften, og sekundærpartikler, som dannes i atmosfæren ved kemiske reaktioner mellem gasser som kvælstofoxider (NOₓ), svovldioxid (SO₂) og flygtige organiske forbindelser (VOC). Sollys kan bidrage til dannelsen af disse partikler gennem fotokemiske processer.

Partiklernes form er sjældent kuglerund, men deres størrelse beskrives typisk ved en ækvivalent diameter; den diameter, en kugle med samme bevægelsesegenskaber i luften ville have. Mindre partikler kan forblive svævende i atmosfæren i dage eller uger, mens større partikler hurtigere falder til jorden. Svævestøv spiller en vigtig rolle i klima- og vandkredsløbet, fordi partiklerne fungerer som kondensationskerner for vanddamp og påvirker skydannelse og nedbør. De har også betydning for luftens klarhed og sigtbarhed.

• eksponering
• luftforurening

• Arbejdstilsynets Grænseværdiliste, 2007