tarmkræft

Langt hyppigst udvikles kræft i tyk- eller endetarm, mens kræft i tyndtarm og blindtarm forekommer meget sjældnere. I langt de fleste tilfælde er der tale om adenokarcinomer, som udgår fra kirtelceller i slimhinden.

Især i tyndtarmen kan svulster udgå fra hormonproducerende celler i slimhinden, såkaldte neuroendokrine svulster eller karcinoider. Denne type svulst forekommer også i andre dele af tarmen, men sjældnere. Neuroendokrine svulster kan variere i aggressivitet fra langsomt voksende til meget ondartede, og kan være hormonproducerende og fremkalde paraneoplastiske syndromer, herunder karcinoid syndrom.

Blindtarmen kan, udover adenokarcinomer, være sæde for blandingstumorer af adenokarcinom og neuroendokrin tumor, også kaldet bægercelletumor (engelsk goblet cell tumor).

Sjældnere svulstformer i tarmen omfatter lymfekræft (lymfom) og bindevævskræft (sarkom), herunder GIST (gastro-intestinal stromal tumor).

Symptomer på tarmkræft varierer afhængigt af, hvor i tarmen svulsten befinder sig. Ændret afføringsmønster, slim og blod i afføringen kan være et symptom på tyktarms- eller endetarmskræft. Lav blodprocent (anæmi) kan skyldes, at svulsten har givet blødning fra tarmen over tid. Forstoppelse, mavesmerter og vægttab kan også være symptomer på tarmkræft. Kræft i tolvfingertarm viser sig ofte ved kvalme og opkastninger, mens kræft i blidtarmen kan vise sig ved blindtarmsbetændelse.

• tyndtarmskræft
• tyktarmskræft
• endetarmskræft