Ufrivillig barnløshed er ikke at kunne få et barn på trods af et ønske om at få børn. Ufrivillig barnløshed kan skyldes infertilitet, nedsat frugtbarhed, der defineres som manglende graviditet hos par, der har haft regelmæssigt ubeskyttet samleje i 1 år. Det kan også skyldes, at graviditeter går til grunde, før de er levedygtige. Menneskers evne til at få børn er desuden afhængig af mange ting, og den ændrer sig med stigende alder – særligt for kvinder, men også hos mænd.

Årsager til ufrivillig barnløshed

Årsagen til ufrivillig barnløshed ligger lige så ofte hos manden som hos kvinden. Overordnet ligger problemet hos kvinden i ca. 1/3 af tilfældene, hos manden i ca. 1/3 af tilfældene, og hos hos både kvinden og manden i ca. 1/3 af tilfældene. I ca. 10-15 % af alle tilfælde kan man ikke finde årsagen, dette kaldes uforklaret barnløshed.

Hos kvinder er den mest almindelige årsag til barnløshed, at æggelederne er ødelagte som følge af en underlivsbetændelse. Æggene kan da ikke komme i kontakt med sædcellerne og ikke blive transporteret ned til livmoderen. Andre kvinder har manglende ægløsning, altså ingen frigørelse af æg fra æggestokkene. Årsag til barnløshed kan også findes hos manden. Der kan være tale om for få sædceller eller manglende sædproduktion, eller sædcellerne kan være ubevægelige, så de ikke formår at trænge op gennem livmoderen til æggelederne, hvor befrugtningen normalt finder sted. Endelig kan sædcellerne være misdannede og ude af stand til at befrugte æggene.

Behandling af ufrivillig barnløshed

Ved manglende ægløsning kan der gives medicin, som fremmer ægløsningen. Ved let til moderat nedsat sædkvalitet eller uforklaret nedsat frugtbarhed kan der udføres inseminationsbehandling. Hvis æggelederne er syge, kan man tilbydes assisteret befrugtning, også kaldet in-vitro fertilisation (IVF). Ved svært nedsat sædkvalitet anvendes assisteret befrugtning med mikroinsemination (ICSI), hvor én sædcelle føres direkte ind i ægget.

Fødselstal

I Danmark føder ca. 88 % af alle kvinder mindst ét barn. Det betyder, at 12 % af alle kvinder aldrig føder et barn. Nogle af dem har medicinske/biologiske tilstande, som gør, at de ikke kan få børn, selvom de gerne ville have haft dem. For andre former livet sig på en måde, der gør, at de ikke føder børn, trods et ønske om at få dem. Og en tredje gruppe er kvinder, der ikke ønsker sig børn. Det er ca. 3 %, der ikke ønsker at få børn og som holder fast i det ønske, indtil de ikke længere har mulighed for at få børn.

Fødselstallet i Danmark er gået op og ned gennem tiden. Men de senere år er fertilitetsraten faldet til 1,46 barn per kvinde (2024), hvilket er det laveste nogensinde. Fødselstallet er også faldet på verdensplan. Siden 1960 er fertilitetsraten for hele verden faldet fra 4,5 til nu ca. 2,1 barn per kvinde.

Forskning viser, at langt de fleste børn forestiller sig, at de selv skal have børn, når de bliver voksne. Endvidere viser data, at ønsket om at få børn samt antallet af børn, man drømmer om, ikke har ændret sig gennem de sidste 50 år.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig