Uveitis posterior er en betændelse i den del af uvea, der kaldes årehinden (choroidea), og som ligger bagtil i øjet. Derfor bruges ofte begrebet årehindebetændelse eller chorioiditis, eventuelt bruges chorioretinitis, da nethinden (retina) i praksis også er angrebet.

Faktaboks

Også kendt som

bagre uveitis, årehindebetændelse

Der findes flere typer af uveitis, herunder, intermediær uveitis og regnbuehindebetændelse (forreste uveitis).

Årsager til uveitis posterior

Årsagerne til uveitis posterior er bl.a. autoimmune reaktioner, infektioner, en medfødt tilbøjelighed til at udvikle uvetis samt kroniske sygdomme.

Symptomer på uveitis posterior

Uveitis posterior har ofte en snigende og lidt dramatisk debut. I nogle tilfælde bliver tilstanden ikke erkendt, før der opstår komplikationer fra andre dele af øjet, for eksempel i form af grå stær.

Ofte er det eneste symptom "flydere", det vil sige små bevægelige skygger i synsfeltet eller nedsat syn. Dette skyldes oftest udskillelse af betændelsesprodukter i glaslegemet, eventuelt også direkte påvirkning af årehinden, som fx kan ses ved toksoplasmose.

Ved årehindebetændelse forårsaget af toxoplasmose drejer det sig normalt om en opblussen af en infektion erhvervet under fostertiden. Ved en undersøgelse, som hedder oftalmoskopi, kan øjenlægen ved at kigge ind i øjet normalt se et nyt infiltrat i kanten af et gammelt ar i øjenbunden.

Hos børn med leddegigt kan uveitis være næsten helt uden symptomer i lang tid. Sådanne børn skal derfor undersøges regelmæssigt flere gange om året for at påvise eventuel uveitis i et tidligt stadium, så den nødvendige behandling kan gives.

Behandling af uveitis posterior

Hvis der ikke er mistanke om en specifik årsag, fx toksoplasmose, tuberkulose, syfilis eller lignende, behandles uveitis posterior normalt med lægemidler, der dæmper immunreaktionen, normalt prednisolon. Da langtidsbrug af prednisolon kan have uheldige bivirkninger, vil det hos nogle være aktuelt at give andre immundæmpende tabletter, fx methotrexat, azathioprin eller injektioner med TNF-alfa-hæmmere, fx golimumab eller adalimumab, i stedet for eller i tillæg til prednisolon.

Ved mindre kraftig uveitis posterior kan det nogle gange være bedst ikke at give nogen behandling. Ved opblussen af uveitis forårsaget af toxoplasmose behandles normalt med en kombination af flere antibiotika, hvis synet er truet, dvs. hvis betændelsesinfiltratet er lokaliseret nær skarpsynsområdet eller synsnervehovedet. Ofte gives prednisolon i tillæg til antibiotikaen.

Læs mere i Lex

  • uveitis
  • øjnene
  • regnbuehindebetændelse

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig