valg i Storbritannien 2024

Den britiske valglov foreskriver, at der skal afholdes valg til House of Commons med maksimalt fem års mellemrum. Det er den siddende premierminister, som bestemmer hvornår. Parlamentets andet kammer, House of Lords, består udelukkende af ikke-valgte medlemmer. De er enten fødte medlemmer eller er udpeget af skiftende regeringer, og de er derfor uden noget demokratisk mandat.

Det sidste valg inden valget den 4. juli 2024 blev afholdt den 12. december 2019, så ifølge valgloven skulle parlamentet opløses senest den 17. december 2024, og nyvalg skulle afholdes senest den 28. januar 2025. Trods en længe næret forventning om, at daværende premierminister Rishi Sunak først ville udskrive valget til afholdelse i oktober eller november, overraskede han den 22. maj de fleste iagttagere ved at udskrive valget til afholdelse den 4. juli 2024.

Da valget blev udskrevet, lå oppositionspartiet Labour i den seneste meningsmåling til at få 44,6 % af stemmerne mod 22,9 % til Conservative Party. Labour har gennem det meste af de seneste to år ligget ca. 20 procentpoint foran Conservative Party.

Meningsmålingsinstituttet Ipsos stillede i maj 2024 følgende spørgsmål i en vælgerundersøgelse: ”Hvad ser du i dag som det/de vigtigste politiske emner i Storbritannien?”

Svarene viste, at de fire vigtigste temaer var:

• NHS, det nationale sundhedsvæsen, ventelister (35 %)
• Inflation, levestandard (29 %)
• Økonomien (28 %)
• Indvandring (27 %)

Den første konsekvens af valget var naturligvis et regeringsskifte. Labour fik et meget massivt flertal i House of Commons og kan således regere uforstyrret i de næste fem år. Partiet fremlagde en omfattende reformdagsorden, som det formentlig vil tage mere end en enkelt valgperiode at gennemføre på en måde, så befolkningen for alvor kan mærke forskellen mellem at blive regeret af Conservative Party og Labour.

Forud for valget førte Labour stort over Conservative Party, så hovedspørgsmålet var ikke, hvem der ville vinde valget, men hvor stor Labours sejr ville blive, og dermed også hvor stort nederlaget til Conservative Party ville være. I de seneste uger forud for valget blev et andet spørgsmål, hvor stor succes Reform UK ville få, og dermed hvor stor skade partiet ville påføre især Conservative Party. Det er dog værd at bemærke, at Reform UK kom på andenpladsen i 98 af de valgkredse, som Labour vandt.

Inden valget var den vigtigste opgave for Rishi Sunak og Conservative Party at overbevise vælgerne om, at partiet havde løsningerne på de mange problemer, som partiet i mange vælgeres øjne selv havde skabt gennem dets 14 år ved magten. Omvendt var den vigtigste opgave for Labour og dets leder, Keir Starmer, at fastholde partiets store forspring i meningsmålingerne frem til den 4. juli, og at fremlægge tilstrækkeligt klare svar på, hvordan partiet vil tage fat på de mange og alvorlige problemer, som det ville arve, hvis det vandt valget.

• Det britiske parlament
• first-past-the-post
• Conservative Party
• Labour Party
• Liberal Democrats
• Reform UK
• Scottish National Party
• Storbritanniens forfatning
• Storbritanniens historie fra 1945
• indvandring til Storbritannien efter 1945
• Rishi Sunak
• Keir Starmer