Ved er opbygget af forskellige celletyper ordnet i et aksialt og et radiært system. Det aksiale system omfatter karceller, trakeider og vedtaver, der alle er døde, tomme celler, samt parenkymceller, der er levende i splintveddet. Det radiære system, marvstrålerne, består af murstensformede celler, der forbinder barken og veddet.
Karceller og trakeider i det aksiale system er lange, rørformede celler, der leder vand op gennem stammen fra rødderne (se også stoftransport og vandoptagelse). Vedtaverne har samme form som de vandledende elementer, men har en særlig tyk cellevæg og giver dermed veddet styrke. Parenkymcellerne oplagrer reservenæring, stivelse og fedtstoffer (lipider), der forbruges ved løvspring.
Karcellers størrelse er forskellig fra træart til træart og varierer mellem 0,3-1,5 mm i længde og 0,01-0,5 mm i bredde; i de brede kar hos eg kan vandstrømmens hastighed nå op på 50 m/h. Nåletræernes trakeider er 1,5-5,0 mm lange, men kun 0,015-0,080 mm i diameter, dvs. ca. 100 gange længere end brede med deraf følgende begrænsning i vandledningsevne. Det har også betydning, at vand skal passere cellevæggen gennem en såkaldt kammerpore for at komme fra en trakeide til den næste, mens vandet i kar passerer næsten uhindret fra celle til celle.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.