Vena jugularis externa er en overfladisk vene, der begynder bag øret ved en sammenløbning af vena occipitalis og vena auricularis posterior.

Faktaboks

Etymologi

Ordet vena jugularis externa kommer af latin vena 'blodåre', jugulum 'halsens forside', struben' og externus 'ydre, udvendig' af exter, exterus 'udvendig'.

Også kendt som

den ydre halsvene, vena jugularis superficialis

Venen løber mellem platysma og den ydre halsfascie (lamina superficialis), skråt over musculus sternocleidomastoideus, hvor den går i dybden. Den munder nær venevinklen (angulus venosus) i vena subclavia (nogle gange i vena jugularis interna), hvor der er et par veneklapper.

Anatomisk nøgleinformation

  • Distal forbindelse: vena occipitalis, vena auricularis posterior
  • Proksimal forbindelse: vena subclavia
  • optager grene fra: vena jugularis anterior, vena transversa cervicis.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig