Ventegrupper er den populære betegnelse for de militærgrupper, som under den tyske besættelse af Danmark (1940-1945) blev oprettet af modstandsbevægelsen på initiativ af den britiske sabotageorganisation SOE. Formålet blev at opbygge en undergrundshær, der skulle afvente en allieret invasion af Danmark og assistere de allierede tropper.
militærgrupper; M-grupper
Allerede i efteråret 1940 havde generalmajor Ebbe Gørtz udarbejdet en hemmelig plan, den såkaldte P-plan, for mobilisering af en sikringsstyrke af tidligere værnepligtige, der i forbindelse med et kupforsøg skulle kunne mobiliseres og bevæbnes med 24 timers varsel. "P" stod for "pålidelig", og styrken skulle dermed bestå af personer, der på forhånd var vurderet som loyale over for regeringen.
Da den britiske Special Operations Executive (SOE) på et møde i Stockholm i marts 1942 fik fremlagt P-planen af Hans M. Lunding fra Generalstabens Efterretningssektion, opgav man sine egne planer om opbygningen af en hemmelig modstandshær til fordel for hærens eksisterende plan. Med opløsningen af den danske hær den 29. august 1943 overgik arbejdet med at opbygge en undergrundshær imidlertid til den spirende modstandsbevægelse under ledelse af SOE.
Der kom først for alvor gang i arbejdet med at organisere militærgrupperne fra december 1943, da SOE-manden Flemming B. Muus vendte tilbage til Danmark.
Modstandsarbejdet i Danmark blev derefter af SOE organiseret i syv regioner, nemlig Region I: Nordjylland, II: Midtjylland, III: Syd- og Sønderjylland, IV: Fyn, V: Sjælland og øerne, VI: Hovedstaden samt VII: Bornholm.
I samarbejde med Frihedsrådet blev der i foråret 1944 oprettet regions- og byledelser, der skulle stå for at koordinere både modstandskampen og opbygningen af militærgrupperne. I regionsledelserne skulle der sidde repræsentanter fra hver af rådets tre store medlemsorganisationer: DKP, Dansk Samling og den partiuafhængige Ringen bistået af en militærekspert i form af en officer.
For både politikerne, den illegale hærledelse og for SOE var det vigtigt at organisere en loyal undergrundshær og styre modstanden fra centralt hold for at undgå en situation, hvor en modstandsbevægelse domineret af de politiske yderfløje kunne udgøre en reel magtfaktor i en befrielsessituation.
Man ønskede dermed at samle de forskellige partitilknyttede partisangrupper i én, centralt ledet undergrundshær under ledelse af SOE i samarbejde med Frihedsrådets kommandoudvalg og hærledelsen. Derfor blev sabotageorganisationer som BOPA og Holger Danske også lagt ind under regionerne.
Til at bevæbne militærgrupperne skaffede den illegale hærledelse fra Sverige ca. 7.500 Husqvarna maskinpistoler og karabiner, 10.000 håndgranater og mindst 4,6 mio. stykker ammunition. Dertil kom de våben, som SOE nedkastede til modstandsbevægelsen. I praksis var militærgrupperne ligesom den øvrige modstandsbevægelse dog underbevæbnet.
På grund af rekrutteringen til militærgrupperne steg styrketallet i den samlede modstandsbevægelse kraftigt i besættelsens sidste år fra nogle få tusind aktive til 10.000 i december 1944 og toppede med omkring 60.000 i maj 1945. Til sammenligning havde BOPA og Holger Danske, der befandt sig i den spidse ende af modstandsarbejdet, henholdsvis 175 og 350 medlemmer ved befrielsen.
Efter den allierede invasion i Normandiet den 6. juni 1944 gik SOE væk fra idéen om, at regionernes militærgrupper skulle indsættes i sabotagearbejdet. I stedet skulle militærgrupperne overgå til ventegrupper, der skulle forholde sig i ro indtil en eventuel ordre fra de allierede invasionsstyrkers ledelse, SHAEF, om mobilisering for at støtte deres aktioner på dansk grund.
Dermed kom ventegrupperne først i aktion ved befrielsen den 5. maj 1945, hvor grupperne trådte frem for at opretholde ro og orden med de kendte "frihedskæmperarmbind" på overarmen. De var et levn fra P-planen, fremstillet af Hærens Materiel Intendantur i 1943 som nødtørftig uniformering af planens mandskab i henhold til Haager-konventionernes bestemmelser for markering af lovlige kombattanter.
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.