Vandløbene

I det nordlige og østlige Jylland samt på Øerne blev de første, afgørende skridt til ådale taget under istidens gletsjere. Her samledes store mængder smeltevand, som af såvel isens tryk som tyngdekraften blev presset ud mod isens rand. Undervejs gravede det brede render, som udviklede sig til nutidens ådale, f.eks. Gudenådalen, der dengang rummede meget større vandløb end i dag.

Mod vest i Jylland, foran isranden, aflejrede smeltevandsfloder, der kom fra isen, store mængder grus, sand og finere partikler, der gradvist opbyggede de såkaldte hedesletter (figur 1-6), som datidens vandløb eroderede sig ned i. Tæt ved isranden var vandstrømmen kraftig, og kun de tunge partikler som grus og sand blev aflejret. Længere ude mod vest blev strømmen svagere, og her blev også de finere partikler aflejret. Sandet ligger derfor i Sydvestjylland, mens leret ligger ude i den nuværende Nordsø.

Tætheden af vandløb (og søer) er lav på hede­sletternes ofte grovkornede og svagt skrånende flader, men her findes omvendt nogle af vore vandrigeste åer, f.eks. Skjern Å, Storå og Kongeå. Ådalene er nedskårne og markante og havde især tidligere udstrakte engarealer ned mod selve åen. Højtliggende arealer længere borte fra åen var tidligere heder, mens de i dag overvejende er dyrkede, kunstvandede marker.

I Nordjylland og Himmerland er undergrunden i dag flere steder hævet havbund. Ådalene er ganske brede, og skrænterne ned mod ådalene er stejle og eroderede, som de fremstår langs f.eks. Skals Å og Simested Å.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Vandløbene.

• Forrige afsnit er Landet drev førhen af væde
• Næste afsnit er Søerne