Vandløb er en naturtype præget af store fysiske forstyrrelser. Efter skybrud, ved tøbrud og under vinterhalvårets store nedbørsoverskud løber store vandmængder hurtigt ned gennem vandløbene. De risikerer at erodere bunden og brinkerne og rykke planterne op med rode, så vegetationen forsvinder og skal genetableres fra overlevende plantedele i bunden eller fra små bestande, som står mere beskyttet. Evnen til at sprede sig, få rodfæste og vokse hurtigt frem er derfor nøgleegenskaber for vandløbsplanter. Evnen til at tåle forstyrrelse er blevet endnu vigtigere i takt med den hyppigere grødeskæring og stedvise opgravning af bunden, som vandløbene er blevet udsat for i de seneste 100 år.
Stort set alle hyppige arter i nutidens danske vandløb har da også en stor spredningssevne, er gode til at slå rod og effektive til at genetablere bestandene. Arter af vandstjerne, vandranunkel, vandpest og kruset vandaks spreder sig f.eks. med afrevne skud eller særlige kortskud, som driver med strømmen og fanges omkring sten, overlevende planter eller andre ujævnheder i vandløbet.
Chancen for, at løsrevne skud bliver fanget, stiger påviseligt med afstanden fra „moderplanten“ og med bundens ruhed i form af sten og grene (figur 6-11). Samtidig afhænger chancen af vandets dybde. I nogle danske eksperimenter sendte man f.eks. skud af to plantearter i drift ned ad et vandløb med forskellig dybde. For at kunne følge de enkelte skuds skæbne, blev de oversprøjtet med vandfast spraymaling, før de blev sendt af sted. Resultaterne viste, at antallet af skud fra storblomstret vandranunkel og vandpest faldt til 10 % af det udsatte antal efter en tur på ca. 105 m i en 22 cm dyb vandløbsstrækning. På en 46 cm dyb strækning faldt antallet til 10 % efter passage af en strækning på 280 m for vandpests vedkommende, men først efter passage af hele 4600 m for storblomstret vandranunkels vedkommende. Vandpest producerer tunge kortskud og har stor chance for at blive fanget, selv om dybden er stor, hvorimod storblomstret vandranunkel har lette skud, der driver af sted nær overfladen og derfor når langt, når vandløbet er dybt.
Mange arter er også tilpasset til store strømhastigheder og erosion af vandløbsbunden ved at besidde dybt begravede knolde eller kraftige jordstængler og rødder. Det gælder både arter af vandaks og pindsvineknop. Børstebladet vandaks producerer eksempelvis et stort antal stivelsesfyldte knolde i ca. 10 cm’s dybde, som overlever fra efteråret til forsommeren for hurtigt at spire frem, når vandstanden er faldet og lyset igen er rigeligt.
Enkelt pindsvineknop og andre tilsvarende arter med båndblade, der udspringer fra et basalt vækstpunkt i en jordstængel i vandløbsbunden er særligt tolerante over for grødeskæring med klippende redskaber, som i lighed med en græsslåmaskine klipper det øverste af bladene af, men efterlader vækstpunktet og de nederste og yngste dele af bladene intakte, så de i løbet af 1-3 uger kan vokse frem og genetablere en tæt bestand (figur 6-12). Det viser sig da også, at enkelt pindsvineknop især er almindelig i vandløb med blød bund, rolige strømforhold og en sådan grødeskæring, at deres relative hyppighed stiger, hvis denne vedligeholdelse etableres eller intensiveres. Intensiv grødeskæring er altså stærkt medvirkende til, at enkelt pindsvineknop er en af Danmarks hyppigste vandløbsplanter.
Endelig skal hurtig vækst nævnes blandt vandløbsplanternes tilpasninger. De højeste værdier ligger mellem 4 og 17 % tilvækst i biomasse pr. dag hos børstebladet vandaks i forsommeren, hvor indstrålingen er høj, og bestandene endnu ikke er blevet så tætte, at skuddene skygger for hinanden (figur 6-12). Med så hurtig en tilvækst kan bestandenes biomasse fordobles på mellem 4 og 18 dage.
Det er faktisk muligt at konstatere, at den stigende forstyrrelse og næringsberigelse af vandløbene gennem de seneste 100 år også har fremmet de vandaksarter, som netop har den største spredningsevne, tålsomhed mod forstyrrelse og bedst tåler næringsrige forhold. Det gælder i første omgang børstebladet, kruset og svømmende vandaks. Omvendt er store, langsomtvoksende og forstyrrelsesfølsomme arter som bændel-vandaks, glinsende og langbladet vandaks forsvundet fra mange vandløb, mens de tilbageværende voksesteder normalt ikke oplever problematisk grødeskæring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.