Dansk Kvindebiografisk Leksikon er et enestående nationalbiografisk værk. Værket udkom i årene 2000-2001 i fire bind: tre alfabetiske bind samt det tværgående tematisk organiserede 4. bind Alle Tiders Danske Kvinder. Her finder du biografier om betydningsfulde kvinder, der på udgivelsestidspunktet ikke eller kun kort var biograferet i andre værker.

Samtlige 1922 biografier er i dag tilgængelige på lex.dk

Dansk Kvindebiografisk Leksikon er udarbejdet som en udbygning og delrevision af 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, som blev skrevet i perioden 1975-1984 og i dag også findes på lex.dk. I 2001 erhvervede KVINFO de digitale ikke-kommercielle rettigheder og kunne således i perioden 2001 til oktober 2022 stille værket gratis til rådighed for offentligheden, udstyret med en række avancerede søgemuligheder.

I oktober 2022 lanceredes Dansk Kvindebiografisk Leksikon som det 13. værk på lex.dk, hvor det fortsat stilles gratis til rådighed for alle. I forbindelse med flytningen til lex.dk er mange af artiklerne beriget med illustrationer, ligesom der nu linkes til artikler i Den Store Danske, hvor man får baggrundsviden om fx organisationer, partier og virksomheder.

I 2024 lægger vi artiklerne fra fire mindre leksika på lex.dk sammen med artiklerne fra Den Store Danske i ét samlet leksikon, Lex. Fremover vil man kun finde én artikel om hvert emne i Lex, som i samme tekst giver alle de perspektiver, som de forskellige leksika havde som fokus. Og i Lex vil artiklen løbende bliver opdateret.

Dansk Kvindebiografisk Leksikon er ét af de fire leksika, der skal lægges sammen med Den Store Danske. De øvrige tre er disse:

Den oprindelige version af Dansk Kvindebiografisk Leksikon vil fortsat være at finde på lex.dk.

Når er artikel i Lex indeholder tekst fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon, vil dette fremgå tydeligt under artikelteksten.

Her kan du se en liste over artikler i Lex, hvor hele eller dele af teksten stammer fra Gyldendals Teaterleksikon.

Læs mere om Dansk Kvindebiografisk Leksikon