Billund Kommunes bebyggelse var ved matriklen 1688 stærkt præget af jordbundsforholdene. I den allernordligste del og den sydlige tredjedel var jordbunden meget blandet og varierede lige fra flyvesand og smeltevandssand til moræneler. Den midterste del udgjordes af Grindsted Hedeslette isprængt noget flyvesand, men med adskillige åer, der løb mod vest og vestnordvest. Overalt i området var den helt dominerende bebyggelse i 1688 små enheder: enkeltgårde, dobbeltgårde og små landsbyer med op til fem gårde. Den største landsby, Bøvl med 12 gårde, lå helt mod nord på kanten af moræneleret. Vorbasse med ni og Hejnsvig med otte lå mod syd, den første også ved moræneler. I den midterste del var Nollund med fem gårde den største landsby. Hvor bebyggelsen mod syd var spredt, lå den i den midterste del langs vandløb som Omme Å, Grindsted Å, Ansager Å og de mange bække mellem dem. Dette blev yderligere forstærket over tid med udviklingen af engvandingssystemer, der var meget udbredte i netop dette område.
Der var ikke mange husmænd; de udgjorde mindre end en syvendedel af gårdmændenes antal. Det skal dog bemærkes, at mange gårde ikke var meget over 1 tønde hartkorn, som var den nederste grænse for en gård, mens en del af husene nærmede sig 1 tønde hartkorn i tilliggende. Grænsen mellem huse og gårde har ikke været skarp. Der var ingen huse uden jord.
Det mest fremtrædende træk ved udskiftningen, som foregik i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, var, at man søgte at undgå at flytte gårdbygningerne. Kun enkelte steder blev en udflytning valgt, bl.a. i Nollund. Det andet fremtrædende træk var vigtigheden af englodder. De var små, alle ønskede del i dem, og agerlodderne orienterede sig ofte mod dem. Placeringen af landsbyen i ejerlavet – den lå ofte ikke centralt – og behovet for forskellige ressourcer som ager, eng og mose gav sig ofte udslag i mange, små og spredtliggende lodder – eller meget aflange. Nogle steder, som i Bøvl, lå bygningerne i flere grupper med nogen afstand, hvilket lettede en udskiftning uden udflytning.
I årtierne op til 1850 steg gårdenes antal ved gårddelinger. I samme periode steg husmændenes antal kraftigt, særligt i Vorbasse, og i 1850 var der flere husmænd end gårdmænd.
Der kendes til fire herregårde, der lå i kommuneområdet i perioden. Urupgaard blev oprettet i middelalderen og nedlagt i 1689. Donslund eksisterede 1563‑1690 og Mødbjærg 1649‑1727. De var små herregårde, ikke meget større end en bondegård. Juellingsholm var lidt større, men ikke imponerende med sine 16 tønder hartkorn i 1688. Allerede i 1758 frasolgtes bøndergodset, mens herregårdsjorden deltes. Det var en hurtig afvikling af herregårdene, men de var små, og bebyggelsen var for spredt til, at hoveriet kunne udnyttes i fuldt omfang.
Omkring år 1800 var der i det nuværende kommuneområde mindst tre vandmøller, men ingen vindmøller. Ved Omme Å lå Juellingsholms Mølle, Eg Mølle ved Grindsted Å, og Donslund Mølle lå ved Ansager Å.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
