Hannah Ø og Joe Ø ved Washington Land
Licens: CC BY NC SA 3.0

Hannah Ø er en lille ø i mundingen af Bessels Fjord, Washington Land, Nordgrønland. Øen ligger ud til Kennedy Kanal. Den er aflang, 1,2 km lang og 400 m bred på det bredeste sted. Højeste punkt er 58 m.

Hannah Ø – navnets oprindelse

Taqulittuq og Ipirvik - også kendt under navnene Hannah og Joe.
Af /Mystic Seaport Museum.

Øen er opkaldt efter inuit-kvinden Tukulitu eller Taqulittuq med det engelske navn Hannah Ebiering (ca. 1838-1876). Sammen med sin mand Joe (Joseph Ipirvik Ebierbing, 1831-1881) deltog hun i C.F. Halls ekspedition med U.S.S. Polaris 1871-1873. Ekspeditionen navngav Joe Ø og Hannah Ø efter dem.

Hannah og Joe var blandt de 19 mennesker, der i oktober 1872 forlod den synkende Polaris og drev syd på en isflage i seks måneder, indtil de blev reddet ud for Labradors kyst.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig